endkcn

Tencent Crystal City

Shenzhen/ Kina

Areal/ 2.642.160 m²
Konkurrence/ 2018, international konkurrence
Status/ Designforslag
Bygherre/ Tencent
Ingeniør/ Schlaich Bergermann Partner (sbp)
Landskabsarkitekt/ SLA
Øvrige rådgivere/ Shanghai Urban Transportation Design Institute
Billeder/ Beauty and THE BIT

Tencent Crystal City er en del af en ambitiøs vision for Qianhai, et distrikt på tærsklen til Hong Kong og det kinesiske fastland. Området har stor strategisk betydning for Pearl River-deltaet og er drevet af Tencent, som er et af verdens største it-virksomheder. Projektet kombinerer natur, lokalsamfund og teknologi på harmonisk vis i et område, der spreder sig over 2.6 mio. kvadratmeter til Tencents ansatte. Masterplanen rummer en dynamisk arbejdsplads, et beboelseskompleks, konferencecenter og hotel og støtter uddannelses-, sundheds- og sportsfaciliteter og infrastruktur.

Designforslaget adskiller sig fra typiske typologier inden for urban planlægning. En række pyramideformede og krystalliske strukturer skaber et fleksibelt program mellem funktionerne, der spænder over forskellige skalaer med store grundplaner og intime rum af mindre skala, hvor mennesker kan forsamles og interagere med hinanden.

Campussens krystalliske udtryk danner rammen om distriktets ikoniske omdrejningspunkt; et nyt symbol for Qianhai. Kompleksets multifunktionelle design afspejler værdierne bag Tencent som en virksomhed med en række forskellige afdelinger, der arbejder sammen for at opnå global indflydelse.

Tencent Crystal City er med til at udvide den store, offentlige ’ring' omkring Qianhai Bay og bliver Shenzens nye, særlige ansigt ud mod havet. Designet af et frodigt vådområde, der fungerer som park, forbinder sig direkte til det offentligt tilgængelige niveau og bliver et nyt vartegn i et hurtigt voksende område. Qianhai vil på sigt få hele 1.5 millioner indbyggere.

Store grønne områder på hver side af bygningerne vil skabe afstand til den nærliggende containerterminal og skaber en aktiv havnefront for offentligheden.

Campussen vil eksistere i krydset mellem naturen, lokalsamfundet og teknologien. Distriktet vil danne rammerne om en ny Tencent-livsstil, der skaber nye fællesskaber gennem en kombination af smarte, passive strategier i det urbane landskab og aktive teknologier.

Tencent kan benytte forbindelsen til de offentlige områder til at fremvise og teste nye initiativer og produkter. I modsætning til mange techgiganters lukkede hovedkvarterer vil den hævede bygning både give de ansatte privatliv og forvandle landskabet nedenunder til en offentlig destination.

Biltrafikken vil være begrænset til yderområderne, og mennesker vil rejse til deres destinationer på cykel eller gåben, når det er muligt. På den måde er natur og mennesker i centrum af campussen.

Den ambitiøse og visionære udvikling af den hurtigt voksende it-virksomhed Tencent er designet til at være så fleksibel som mulig, så den kan imødegå fremtidige udviklinger og virksomhedens skiftende behov.

Parken vil tage kystlinjen tilbage til vådområdets mangrove, som eksisterede før urbaniseringen af Shenzen og derved hjælpe med at rense vandet i bugten. Nye landskabskendetegn - såsom sportsbaner og grønne amfiteatre - kombinerer funktionalitet med skønhed og skaber mikroklimaer, der afbøder konsekvenser af det tropiske bymiljø.

Projektet tilbyder store, høje og åbne etageplader med høj rekonfigurerbarhed. Området under landsskabsdækket er også gjort tilpasningsdygtigt, da fremtidige kræfter såsom selvkørende biler truer med at ændre måden, hvorpå biler bliver anvendt og parkeret.

Den nye campus vil ikke påtvinge folk at gå eller cykle, men ved hjælp af mikroklimaer og cirkulationsstrategier vil en sund og bæredygtig måde at transportere sig selv på blive gjort til det bedste valg.

Fra begyndelsen har planlægningen af Tencent taget udgangspunkt i et ønske om at højne både de ansattes og beboernes mentale og fysiske helbred. Sunde transportmuligheder som at gå og benytte dele-cykler understøttes med et stort, afdækket podium og frodige gangstier. Mængden af sportsbaner og forbindelser til havbugten fremmer en aktiv balance mellem fritidsinteresse og arbejde for at sikre, at de ansatte er engagerede og trives.

lignende projekter/