endkcn

K8

Stavanger/ Norge

Areal/ 15.000 m²
Konkurrence/ 2016, førstepræmie i international konkurrence
Bygherre/ Base Property
Landskabsarkitekt/ Schmidt Hammer Lassen Architects
Local arkitekt/ MAD Arkitekter
Ingeniør/CORE Technology/ SKANSKA

Vores forslag K8 er en dynamisk plan, som vil styrke Stavanger bys ambitioner for den fremtidige byudvikling og sætte nye standarder for bæredygtige og kreative arbejdsmiljøer. Projektet giver Stavanger et nyt offentligt mødested; en transformation af den eksisterende park og et nyt 16-etagers højt tårn indeholdende 15.000 kvadratmeter fleksibel plads til kontorer, restauranter, udstillinger og konferencer. Stueetagen og de øverste etager vil være åbent for offentligheden og sikre et nyt, unikt mødested i byen.

Bygningen ligger tæt på Stavanger Sentralstasjon på en unik grund ved den kommende "Tivoliparken", der bliver en indbydende grøn bypark for fodgængere, og som skaber nye forbindelser i det omkringliggende kvarter og til byen.

Bygningen er tilgængelig fra 3 af siderne med hovedindgangen mod parken, hvor stueetagen er designet til at flette sig ind i bystrukturen, hvilket gør den til en integreret del af byen.

Det nye 16-etagers høje tårn vil fremstå enkelt og moderne i sin form med en klar skandinavisk arkitektonisk reference, som bringer et tidløst udtryk til den varierede bygningsstruktur i området.

Bygningens design er optimeret til den højeste grad af brugervenlighed og energieffektivitet. Grønne terrasser i forskellige højder og orienteringer giver en særegen og genkendelig karakter til den nye bygning i Stavanger.

Facadedesignet er en sammensætning af slanke lodrette aluminium og glas paneler, som giver maksimalt dagslys til over 600 arbejdspladser.

Tårnets to første etager byder på et offentligt program bestående af blandt andet en café, restaurant, kantine, lobby, fleksible rum og multifunktionelle udstillings- og eventrum, som er placeret omkring en stor amfiteater-trappe. Etage 3 og U1 (under jorden) vil huse kirken, som i øjeblikket er placeret på grunden.

Etage 4 til 12 og 14 til 15 skal bruges til kontorlokaler, som er designet til at være åbne og lyse og har en dramatisk 360-graders udsigt til byen.

Den 13. etage vil tilbyde konferencefaciliteter, mens den øverste etage vil inkludere restaurant, bar og offentlige rum med en spektakulær udsigt til byen og fjorden.

lignende projekter/