endkcn

Green Valley

Shanghai/ Kina

Areal/ 50.000 m²
Konkurrence/ 2012, 1. plads i inviteret international konkurrence
Status/ Opført 2014 – 2018
Bygherre/ Shanghai EXPO Construction Development Co. Ltd.
Lokal arkitekt/ ECADI (East China Architecture and Design Institute)

Green Valley projektet er placeret på det tidligere 2010 Shanghai World Expo område lige ved siden af den ikoniske kinesiske pavillon. Green Valley projektet bliver en ny og central byudvikling af Shanghai med integration af nye bæredygtige løsninger i både det urbane design og i de enkelte bygninger på området. Efter Expo udstillingen er de fleste pavilloner revet ned, og tilbage står en stærk og veludviklet infrastruktur med grønne parker, promenader og kulturelle attraktioner.

Green Valley projektet kommer til at markere hjertet af denne nye permanente udvikling af området, og vil med kontorer, butikker og restauranter skabe en ny destination, ikke bare for de lokale brugere men for alle i Shanghai.

Bygningerne er forbundet af en stor struktur, som stramt koreograferet iscenesætter det nye byliv, og er designet så de tilbyder moderne kontorfaciliteter, en høj finish, fleksibilitet, integrerede miljøvenlige hensyn samt lave driftsomkostninger.

Igennem midten af området løber et åbent landskab med grønne arealer og vand. Landskabet fungerer som rygraden i Green Valley, og deler området op i to lige store dele med to store bygninger på hver side.

lignende projekter/