Hos Schmidt Hammer Lassen er faglig udvikling og kreativ sparring en naturlig del af hverdagen. Vores medarbejdere deltager aktivt i og driver faglige fællesskaber, hvor viden deles og idéer vokser. Det kan være gennem træningssessioner i de nyeste teknologier, seminarer om bæredygtige fødevaresystemer eller kurser i akvarel og håndskitsering – for vi tror på, at faglighed har mange former. Mentorordninger på tværs af kontorer og teams sikrer, at talent plejes og udvikles kontinuerligt – til gavn for den enkelte, for fællesskabet og for vores projekter.
Vi værner også om det sociale fællesskab, fordi vi ved, at arbejdsglæde og kreativitet hænger tæt sammen. Gennem morgensvømning i havnen, vores “SHL Days”-studieture, fællesspisning i frokostpauserne samt sommer- og vinterfester, dyrker vi en kultur præget af nærvær og samhørighed. Hos os kommer man ikke kun for at arbejde – man bliver en del af et levende fællesskab, hvor mennesker og idéer trives side om side.