endkcn

Cityzen

Bruxelles/ Belgien

Konkurrenceår/ 2020
Status/ Designforslag
Bygherre/ Immobel/ Whitewood
Samarbejdspartnere/ Luftfoto fra FINM.eu

Cityzen er en stor nyudvikling af det eksisterende Centre Monnaie, som er en multifunktionsbygning, der ligger i hjertet af Bruxelles i Belgien. Vores designforslag, Papillon, inkluderer et miks af funktioner – boliger, kontorer, et hotel og hotellejligheder – kombineret i en stramt koreograferet enhed, der tilfører en tydelig og kraftfuld visuel identitet til byens skyline. Ved at favne den eksisterende bygning og udvide dens iboende kvaliteter og potentiale bringer vi den til nye højder i en perfekt forening af i dag og i morgen. Cityzen bliver samlingssted for leg, liv og arbejde og bliver en grøn, bæredygtig milepæl for det 21. århundrede.

Bygningen er centralt placeret på Place de la Monnaie, lige ved det kongelige operahus og tæt på Boulevard Anspach, Brouckère Square og den berømte shoppinggade Rue Neuve.

Cityzens dynamiske krumning giver en oplevelse af rigeligt med plads omkring bygningen, når den på de øverste etager trækker sig tilbage og åbner sig mod himmelen. Her skaber vi store nedfældede haver, der bringer dagslys dybt ned i bygningen. I hver af de grønne gårdhaver skaber vi en særlig landskabsidentitet, der gengiver Belgiens utroligt diverse landskab.

Facadens dynamiske og responsive design fremhæver den eksisterende bygnings silhuet. Vores mål har været at frembringe en åbenhed og legende lethed uden at det sker på bekostning af det tidligere Centre Monnaies eksisterende identitet. Facaden er designet, så udtrykket er homogent, uanset hvilken side man betragter bygningen fra.

Citizen skaber en ny identitet med respekt for, og i sammenhæng med, det, der allerede eksisterer. På den eksisterende base fremstår tårnet let og næsten svævende med sin unikke facade. Det samler helheden, snarere end det adskiller de enkelte funktioner. Tagterrassen er en ny offentlig tilføjelse til Bruxelles skyline og er en fejring af byens landskab med sine hængende haver, der er synlige fra de omkringliggende områder.

Citizen bliver et ikon for urbanitet. Projektet er en hyldest til et nyt landskab i et moderne miljø og skaber værdifulde bånd mellem byens udtryk, dens interessenter og indbyggerne i Bruxelles.

Hele bygningen er formet som et sammenhængende landskab, der på umærkelig vis forbinder de forskellige områder med byen. Indgangslobbyen bliver et orangeri, gårdhaverne grønne fristeder og tagterrasserne et åbent landskab forbundet til horisonten.

Vi har studeret, hvordan solens stråler påvirker facaden og defineret sammensætningen af facadens elementer på baggrund af simuleringsresultaterne, for på den måde at optimere klimaskærmen.

Vores forslag byder på flere muligheder for at fremtidssikre stedet i tilfælde af markedsændringer eller nye ejere. "Design for Disassembly," et af principperne for bæredygtighed, har været en styrende drivkraft hele vejen igennem designprocessen.

De grønne hængehaver i de åbne gårdmiljøer er selve katalysatoren for projektet. De forbinder Boulevard Anspach og Place de la Monnaie i et stærkt arkitektonisk greb, der forener udeliv og byens puls og bidrager væsentligt til menneskelig trivsel.

Cityzens arkitektoniske design tager afsæt i naturens elementer – fra facadens dynamiske udtryk til naturens fysiske og flygtige tilstedeværelse i bygningen. Rum påvirker beviseligt de tre styrende systemer for krop og sind: det kognitive, det psykologiske og det fysiologiske. Samtidig bidrager rummene med nye habitater for fugleliv, bier og sommerfugle.

Udendørsområderne er designet med tanke på sundhed, social værdi, biodiversitet og ressourceudnyttelse. Hvert område skaber et mikroklima, der passer til forskellige biotoper. På symbolsk vis forener bygningen disse territorier og oplevelser. I forhold til økosystemet bidrager de med værdifulde korridorer, der skaber passage for insekter og fugle på stedet. Socialt skaber de varierede oplevelser for brugere af bygningen og giver flere muligheder for at forbinde sig til naturen. Ressourcemæssigt filtrerer de regnvand, så det kan anvendes i bygningens ikke-drikbare funktioner. Selv vandet, der udledes fra hotellets vaskeri, anvender vaskemidler, der gøder og nærer udvalgte planter, når planterne genanvender vandet.

lignende projekter/