endkcn

Christchurch Hovedbibliotek

Christchurch/ New Zealand

Areal/ 9.500 m²
Konkurrence/ Vinder i international konkurrence, 2013
Status/ Opført 2018
Bygherre/ Christchurch Byråd
Lokal arkitekt/ Architectus
Entreprenør/ Southbase Construction
Ingeniør/ Lewis Bradford Consulting Engineers Ltd
Kulturrådgiver/ Matapopore Charitable Trust
Præmieringer/ 2019, John Scott Award for Public Architecture/ 2019, Shortlisted for a World Architecture Festival award in the Completed Buildings: Civic and community category/ 2019, Fast Company World Changing Ideas Awards honorable mention/ 2019, Finalist for Public Library of the Year Award by the International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA)/ 2019, Best in Category (Civic and Arts) and overall Supreme Award at the Property Council of New Zealand Industry Awards/ 2019, Finalist for New Zealand Interior Awards, Civic category/ New Zealand Institute of Architects (NZIA) Canterbury Architecture Award in the Public Architecture, Interior Architecture, and Colour categories/ 2019, Award for Structures in Extreme Conditions by The Institution of Structural Engineers (IStructE)
Bæredygtighed/ Five-star Green Custom Design Certified Rating fra New Zealand Green Building Council (NZGBC)
Foto/ 
Adam Mørk

I løbet af 15 måneder i 2010 og 2011 blev Christchurch, den største by på Sydøen i New Zealand, ødelagt af fire store jordskælv. En by, som er særlig kendt for sin kunst, kultur og omgivende smukke natur. Schmidt Hammer Lassen Architects har designet Tūranga, et nyt hovedbibliotek, der er ét af ni ankerprojekter, der er udpeget som centrale for genopbygningen af byens centrum. Det nye hovedbibliotek er et visuelt betagende symbol på håb, sammenhold og genfødsel, der vil forandre indbyggere og besøgendes oplevelse af Christchurch centrum.


Det nye hovedbibliotek er et visuelt betagende symbol på håb, sammenhold og genfødsel, der vil forandre indbyggere og besøgendes oplevelse af Christchurch centrum.

Billedet til venstre, et luftfoto af Christchurch i 2009 før naturkatastroferne. Til højre, efter at jordskælvene i 2010 og 2011 ramte et samfund med dybe bånd til jorden, miljøet og hinanden.

Lewis Bradford Consulting Engineers, projektets ledende bygningsingeniør medvirkede til at udvikle en konstruktion, der vil kunne modstå fremtidige jordskælv af den størrelsesorden, der ødelagde så mange af Christchurchs bygninger i 2011. Tūranga er opført efter meget strenge ydelseskrav og er designet til at forårsage minimal strukturel skade i tilfælde af et stort jordskælv i kraft af en integreret, selv-nivellerende funktion, der gør det muligt for bygningen at svaje og derefter vende tilbage til sin oprindelige position.

En del af den innovative løsning er en konstruktion, der modvirker ydre seismiske kræfter bestående af store betonvægge, der kan bevæge og flytte sig for at sikre bygningen mod jordskælvets rystelser under en betydelig seismisk påvirkning. Hver væg har forspændte højstyrke stålkabler, der fastholder væggen til fundamentet ved en belastning på op til 1.000 ton pr. væg.

Elasticiteten i disse kabler bringer bygningen tilbage til sin oprindelige position efter et jordskælv, hvilket sikrer, at biblioteket vil blive stående som et forenende vartegn i Christchurch i de kommende generationer.

"Tūranga er et multifacetteret projekt, hvor arkitektur og kulturel betydning spiller sammen. Det har været et privilegium at designe en bygning, der ikke alene opfylder behovet for et nyt hovedbibliotek, men hvis mission om at genoprette byens sjæl også omfatter den betydningsfulde kulturarv fra Ngāi Tūāhuriri, den lokale Maori befolkning."

Udformningen af det 9.500 kvadratmeter store bibliotek på fem etager beliggende ved Christchurchs historiske Cathedral Square understøtter byens ønske om et offentligt rum, der styrker fællesskabet, fremmer læsefærdigheder og livslang læring, hylder kulturel mangfoldighed og kulturarv, trækker folk mod centrum og skaber udvikling.

Den kulturelle reference viser sig tydeligt i det gyldne slør, der præger bygningens markante, grafiske facade. Den visuelle karakter intensiveres ved solnedgang, når dagens sidste stråler får bygningen til at stråle. Slørets svungne form er inspireret af de omgivende bjerge, der kan ses fra bibliotekets øverste etager og de lange, tykke blade fra den lokale harakeke hørplante, der er en vigtig naturressource i de oprindelige skikke og traditioner.

Allerede tidligt i designprocessen samarbejdede arkitekterne med Matapopore Charitable Trust, en organisation hvis formål er at sikre at værdier, ønsker og fortællinger fra det lokale Ngāi Tūāhuriri-folk realiseres gennem Christchurchs genopretning.

Deres indflydelse på bygningens design er betydelig – i alt fra byggematerialer til fysisk orientering, finder man en rig fortælling om oprindelse, traditioner og kultur, der er flettet ind i Tūranga.

Når biblioteksbesøgende ankommer til bygningen, inviteres de indenfor via den uformelle og åbne indgang, der forbinder biblioteket med Cathedral Square og de omkringliggende bygninger. Stueetagen er en fortsættelse af pladsen, der er et af Christchurchs vigtigste byrum for offentlige sammenkomster, arrangementer, markeder og forestillinger.

Det åbne og indbydende indgangsparti understreger det vigtige kulturelle begreb whakamanuhiri – altså den varme og imødekommende velkomst til besøgende.

Med ønsket om at styrke borgeraktiviteter ved Cathedral Square, huser andet niveau en såkaldt Community Arena – et samlingssted til folk i Christchurch, hvor man kan diskutere, debattere, dele og fejre. Community Arena er et afgrænset område inden for bibliotekets form og er placeret med optimal visuel forbindelse til pladsen udenfor. Bibliotekets andet niveau huser også Nga Purapura, et børneområde, der er opkaldt efter oprindelige Ngāi Tahu traditioner. Nga Purapura indeholder en læsehule for børn og et aktivitetsrum.

Bevæger man sig længere ind i biblioteket, indeholder de tre øverste etager bogsamlinger, personalekontorer, møde- og studierum, et produktionsrum, et computerlaboratorium og et musikstudie blandt andre funktioner. Adskillige punkter i Canterbury-landskabet, herunder bjergkæden Southern Alps og halvøen Banks Peninsula, er synlige fra bibliotekets øvre niveauer og har været afgørende for placeringen af tagterrasserne.

Bygningens fem niveauer forbindes af et stort, forskudt atrium med en stor trappe til sociale formål; forsamling, læsning og afslapning. Aatriets design henviser til Tāwhaki, et overmenneskeligt væsen fra de oprindelige fortællinger, der skildrer hans bevidste søgen efter viden i sin opstigning gennem himlene. Puaka, en vigtig stjerne for den lokale Ngāi Tahu stamme, ses afspejlet i atriets mønstrede ovenlys.

lignende projekter/