Tūranga - Christchurch Central Library

Tūranga - Christchurch Central Library

Turanga Christchurch central library Facade
  • Oplevelse
  • Proces
  • Historie

Et nyt civilt hjerte i Christchurchs bymidte

Tūranga – Christchurchs nye centralbibliotek – er et raffineret møde mellem robusthed, funktionalitet og kulturel bevidsthed. Bygningen indtog en central rolle i byens omfattende genopbygning efter de ødelæggende jordskælv i 2010-2011.

Katastrofen kostede menneskeliv og satte dybe spor i byens historiske og sociale struktur. Mange af Christchurchs mest levende byrum lå pludselig øde hen. For at genetablere byens identitet og skabe rammerne for et aktivt byliv blev der igangsat 17 nøgleprojekter – heriblandt et nyt centralbibliotek. Ambitionen var ikke blot at genskabe bygninger, men at skabe steder for fælles erindring, fællesskab og kulturel samhørighed. Biblioteker spiller her en unik rolle som inkluderende samlingssteder, hvor kulturel mangfoldighed hyldes, og hvor borgere mødes, inspireres og oplyses.

Med Tūranga ønskede man ikke kun at erstatte det tabte bibliotek, men at give byen et nyt borgerligt hjerte. En bygning, der afspejler Christchurchs sjæl – formet af en stærk arv og dybt forankret i Ngāi Tūāhuriri-folkets kultur og fortællinger.

Placeringen midt på Cathedral Square understreger projektets betydning. Navnet Tūranga henviser til Whitireia – det māoriske navn for pladsen – og bygningen står som en direkte dialogpartner til den historiske katedral. Sammen udtrykker de byens dobbeltkulturelle identitet: spændingsfeltet og sameksistensen mellem det europæiske og det oprindelige.

For at sikre, at Ngāi Tūāhuriris værdier, traditioner og visioner blev en integreret del af projektet, blev Matapopore Charitable Trust inddraget fra starten. Denne tidlige inddragelse har sat tydelige spor i designet: fra valg af materialer og bygningens orientering til de symbolmættede detaljer, der bærer forfædrenes viden og fortællinger ind i nutiden.

Siden åbningen i 2018 har Tūranga stået som et arkitektonisk pejlemærke for håb, fællesskab og fornyelse – et projekt, der har ændret måden, både borgere og besøgende oplever Christchurchs bymidte på.

Turanga context situation before earthquake libraries
Turanga context situation after earthquake libraries

Til venstre ses et luftfoto af Christchurch i 2009 – før de ødelæggende jordskælv., mens fotoet til højre viser byen i 2010 og 2011, efter de jordskælv, der ramte et fællesskab med dybe bånd til både landet, naturen og hinanden.

Turanga context earthquake destructions libraries
Turanga Sketches01 libraries
Turanga drawings concept sketch libraries

Bygningen forholder sig til en bredere kontekst, hvor naturlige vartegn med betydning for lokalsamfundet er blevet identificeret som design drivers.

Turanga diagrams Cultural Points of Reference colour edit
Turanga diagrams zones connections libraries copy colour edit

Lewis Bradford Consulting Engineers, det rådgivende ingeniørfirma bag projektet, spillede en central rolle i udviklingen af en konstruktion, der kan modstå fremtidige jordskælv af samme styrke som dem, der ødelagde så mange af Christchurchs bygninger i 2011.

Tūranga blev opført efter meget strenge ydeevnekriterier og er designet til kun at pådrage sig minimale strukturelle skader under et kraftigt jordskælv – takket være en integreret mekanisme, der gør det muligt for bygningen at svaje og derefter vende tilbage til sin oprindelige position.

Turanga exterior aerial view libraries
Turanga drawings seismic force resisting system libraries

En del af det innovative set up er et seismisk modstandssystem bestående af en række store betonvægge, der kan vippe og forskyde sig for at isolere bygningen fra de højeste rystelser under et kraftigt jordskælv. Hver væg er fastspændt til fundamentet med højstyrke, forspændte stålkabler, der udøver omkring 1.000 tons kraft pr. væg. Elasticiteten i disse kabler bringer bygningen tilbage til sin oprindelige position efter et jordskælv og sikrer, at biblioteket vil stå som et samlende vartegn for Christchurch i generationer fremover.

Turanga seismic reinforcement02 libraries

Brugerinddragelse var en grundlæggende drivkraft i designet. Your library, your voice var en initiativproces, hvor mere end 2.000 idéer blev indsendt af byens borgere. Et åbent og imødekommende bibliotek med en multikulturel atmosfære, bæredygtighed og jordskælvssikkerhed var blandt de mest fremtrædende ønsker.

Turanga public engagement3 libraries
Turanga public engagement libraries
Turanga Library Digram02 Culture
Turanga Photo04 Culture

Allerede tidligt i designprocessen samarbejdede vi med Matapopore Charitable Trust, en organisation hvis formål er at sikre, at værdier, aspirationer og fortællinger fra det lokale Ngāi Tūāhuriri-folk realiseres gennem hele Christchurchs genopbygning.

Deres indflydelse på designet er markant – fra byggematerialer til bygningens fysiske orientering er der vævet et rigt klæde af forfædres arv, traditionel viden og kultur ind i Tūranga.

Turanga interior statue libraries
3 billeder
Forrige
Næste
Turanga Art Culture
Turanga Photo05 Culture
Turanga Photo06 Culture
Turanga render atrium look up libraries
Turanga Photo03 Culture
Turanga Photo02 Culture
Adresse:
Christchurch, New Zealand
Program:
Bibliotek
Størrelse:
9.500 m²
Bygherre_
Christchurch City Council
Konkurrence:
1. plads i international konkurrence
Samarbejdende arkitekt:
Architectus
Ingeniør:
Lewis Bradford Consulting Engineers Ltd
Hovedentreprenør:
Southbase Construction
Kulturkonsulenter:
Matapopore Charitable Trust
Bæredygtighed:
Five-star Green Custom Design Certified Rating from the New Zealand Green Building Council (NZGBC)
Awards:
2019, John Scott Award for Public Architecture; 2019, Award for Structures in Extreme Conditions by The Institution of Structural Engineers (IStructE); 2019, Finalist for Public Library of the Year Award by the International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) - full list of awards below.
Fotos:
Adam Mørk, Schmidt Hammer Lassen, Architectus
Et symbol på håb, fællesskab og genfødsel

I løbet af 15 måneder i 2010 og 2011 blev Christchurch, Sydøens største by i New Zealand, ramt af fire store jordskælv, som ødelagde en by kendt for sin kunst, kultur og naturskønne omgivelser. Tūranga, Christchurchs centralbibliotek, var et af ni nøgleprojekter udpeget som vitale for genopbygningen af byen. Det nye bibliotek er et visuelt slående symbol på håb, fællesskab og genfødsel.

Designet af Christchurchs nye centralbibliotek er en elegant sammensmeltning af robusthed, funktionalitet og kulturel bevidsthed i hjertet af den jordskælvsramte bys genopbygning.

Turanga exterior entrance plaza libraries
Turanga drawings siteplan libraries
Turanga drawings elevation urban context libraries
Turanga exterior facade total libraries
“Det har været et privilegium at designe et projekt, der ikke blot opfylder behovet for et nyt centralbibliotek, men også har en mission om at genoprette byens sjæl ved at inkludere den dybe kulturarv fra Ngāi Tūāhuriri, det lokale māori-folk.”
– Elif Tinaztepe, partner i Schmidt Hammer Lassen

Det fem etager høje, 9.500 m² store bibliotek i byens historiske Cathedral Square støtter Christchurchs ønske om et offentligt rum, der styrker fællesskabet, fremmer læsefærdigheder og livslang læring, fejrer kulturel mangfoldighed og arv, trækker mennesker tilbage til bymidten og fremmer innovation.

Turanga exterior corner view dusk libraries
Turanga exterior art wall relief libraries
Turanga exterior facade detail libraries
Turanga exterior facade cropped libraries

Denne kulturelle repræsentation kommer først til udtryk i det gyldne slør, der omslutter bygningen i en markant, grafisk facade. Dets visuelle kvalitet intensiveres ved solnedgang, når dagens sidste solstråler fremhæver en særlig glød. Slørets bølgende form er inspireret af de omkringliggende bakker, der kan ses fra bibliotekets øverste etager, og de lange, kraftige blade fra den lokale harakeke-hørplante, som er en vigtig naturressource i traditionelle kulturelle praksisser.

Turanga interior atrium stairs libraries

Den åbne og indbydende indgang spejler det vigtige kulturelle begreb whakamanuhiri – den varme og gæstfrie velkomst af besøgende.

Når biblioteksbrugere nærmer sig bygningen, ledes de ind gennem en uformel, inviterende indgang, der forbinder biblioteket med Cathedral Square og de omkringliggende bygninger. Stueetagen er en naturlig forlængelse af pladsens offentlige rum – et af Christchurchs vigtigste byrum til samlinger, events, markeder og forestillinger.

Turanga drawings levels layering libraries
Turanga drawings ground floor libraries edit text
Turanga drawings level01 libraries edit text
Turanga drawings level 04 libraries edit text

For at styrke det borgerlige liv på Cathedral Square rummer anden sal et fællesområde (Community Area)– et sted, hvor Christchurchs borgere kan diskutere, debattere, mødes om fælles interesser og fejre kulturelle begivenheder. Fællesområdet fremstår som et særskilt volumen i bygningens form og er placeret, så den har maksimal visuel forbindelse til pladsen. På samme etage findes også Ngā Purapura - et børneområde opkaldt efter Ngāi Tahu-stammens forfædres traditioner, med både en læsehule og et aktivitetsrum for børn.

På de øverste tre etager findes forskellige bogsamlinger, personalekontorer, møde- og studierum, et produktionsstudio, et computerværksted og et musikstudio blandt andre funktioner. Fra de øverste etager er der udsigt til flere markante punkter i Canterbury-landskabet, herunder de Sydlige Alper og Banks-halvøen, hvilket har været styrende placeringen og orienteringen af tagterrasserne.

Turanga drawings longitudinal section libraries
Turanga interior level open plan libraries
Turanga interior atrium total libraries

Bygningens fem etager bindes sammen af et stort, forskudt atrium med en social trappe til samvær, læsning og ophold. Atriets design refererer til Tāwhaki - en overmenneskelig skikkelse fra forfædres traditioner, og hans beslutsomme søgen efter viden i sin opstigning mod himlen. Puaka, en vigtig stjerne for den lokale Ngāi Tahu-stamme, er afspejlet i de mønstrede ovenlys over atriet.

Turanga exterior street festival libraries

Arkitekturen i Tūranga er blevet bredt anerkendt. Blandt andet har projektet modtaget adskillige priser og nomineringer.

2019, John Scott Award for Public Architecture
2019, Award for Structures in Extreme Conditions by The Institution of Structural Engineers (IStructE)
2019, Finalist for Public Library of the Year Award by the International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA)
2019, New Zealand Institute of Architects (NZIA) Canterbury Architecture Award in the Public Architecture, Interior Architecture, and Colour categories
2019, Shortlisted for a World Architecture Festival award in the Completed Buildings: Civic and community category
2019, Fast Company World Changing Ideas Awards honorable mention
2019, Best in Category (Civic and Arts) and overall Supreme Award at the Property Council of New Zealand Industry Awards
2019, Finalist for New Zealand Interior Awards, Civic category