State Library Victoria

State Library Victoria

State Library Victoria Photo11 Culture
  • Oplevelse
  • Proces
  • Historie

Et samlende bibliotek

State Library Victoria, Australiens ældste og mest besøgte offentlige bibliotek, er en vigtig institution og kulturelt anker i Melbourne.

Biblioteket tilbyder rum til læring og udforskning for alle og har en ledende rolle i bevarelsen af delstatens kulturarv for fremtidige generationer.

I sine mange former gennem årene har biblioteket konsekvent udgjort et unikt sted, hvor alle victorianere har haft adgang til viden og mulighed for at engagere sig i samlinger, der afspejler deres fælles historie og inspirerer til fremtiden.
Men med sine i alt 23 bygninger oplevede besøgende biblioteket som en forvirrende sekvens af rum, der gjorde det nemt at forlade bygningen uden fuldt ud at opdage dens mangfoldige tilbud.

For at bringe State Library Victoria ind i det 21. århundrede blev en femårig ombygningsplan igangsat, og i 2019 genåbnede biblioteket dørene for offentligheden – nu som en gennemgribende forvandlet institution.
Renoveringen respekterer bibliotekets autenticitet og fremhæver dets oprindelige kvaliteter ved at styrke de historiske træk.


Med brugeroplevelsen i centrum blev der, under designprocessen, afholdt en række samskabelsesworkshops, hvor brugerne blev inddraget direkte i udviklingen af deres bibliotek.
Input og feedback gav værdifuld indsigt, som var med til at informere designet.
Med et klart hierarki af overgange og rum er bibliotekets forskellige zoner nu både fysisk og visuelt forbundet og skaber en mere helhedsorienteret oplevelse gennem bygningen.
Designet understreger fri adgang til viden, fremmer nysgerrighed og opfordrer til udforskning af idéer og teorier.

I dag er State Library Victoria et åbent, tilgængeligt og imødekommende sted for alle aldre og kulturelle baggrunde. Biblioteket har bidraget til at styrke Melbournes position som UNESCO-litteraturby og dens ry som en international kulturdestination.

Et gentænkt design for State Library Victoria, der åbner for muligheder, skaber forbindelser og sætter rammen for fremtidig udvikling.

4 billeder
Forrige
Næste
State Library Victoria Historic Photo01 Culture
State Library Victoria Historic Picture02 Culture
State Library Victoria Historic Picture04 Culture
State Library Victoria Historic Picture03 Culture

Da dørene til det nye Melbourne Public Library åbnede i 1856, var det såkaldte ‘Marvellous Melbourne’ en blomstrende og optimistisk by. Her vidnede det nye, frie bibliotek om byens forbindelser, status og relevans i en global sammenhæng.

Melbourne Public Library Stae Library Victoria Historic

State Library Victoria er, siden åbningen i 1856, blevet udvidet af flere omgange. Med i alt 23 bygninger stod biblioteket med en kompleks og usammenhængende planløsning, som gjorde det vanskeligt for besøgende at finde rundt og benytte sig af bibliotekets mange tilbud. De mange udvidelser havde desuden resulteret i et eklektisk arkitektonisk udtryk.

For at imødekomme disse udfordringer – og cementere sin position som Melbournes kulturelle hjerte – havde renoveringen af State Library Victoria til formål at skabe et nutidigt og sammenhængende design, åbne for nye muligheder, etablere stærke fysiske og visuelle forbindelser på tværs af bygningerne og tilbyde en moderne ramme, der afspejler brugernes behov og forventninger – og dermed understøtte bibliotekets fortsatte og fremtidige udvikling.

State Library Victoria Arial Jeremy Foo intranet
State Library Victoria Workshop With Students Culture

Det arkitektoniske designkoncept sætter brugerne i centrum og skaber en åben, tilgængelig og imødekommende oplevelse for alle på tværs af alder, interesser, kulturelle og sociale tilhørsforhold.

I løbet af designprocessen blev der afholdt en række samskabelses-workshops for at inddrage brugerne direkte i bibliotekets udvikling.
Input fra børn, unge og deres familier har bidraget til en dyb forståelse af, hvordan deres drømmebibliotek kunne se ud – deres behov og ønsker til de nye faciliteter.

State Library Victoria Kids Workshop02 Culture

En tegning lavet af et af børnene under workshoppen.

State Library Victoria Flow Diagram Culture

I hjertet af det arkitektoniske koncept lå et ønske om at væve bygningens mange rum sammen gennem en nutidig arkitektonisk fortælling. Før ombygningen førte bibliotekets planløsning besøgende gennem en række rum, der gjorde det let at forlade bygningen uden at opdage dets mangfoldige tilbud.
Nu er der skabt en mere holistisk oplevelse med en tydelig hierarki af overgange og rum, som fysisk og visuelt forbinder bibliotekets forskellige zoner og dermed understøtter en sammenhængende bevægelse mellem samlingerne.

Rum er blevet åbnet op og gjort direkte tilgængelige, hvilket giver besøgende mulighed for at bevæge sig mere intuitivt gennem biblioteket og opdage dets mange skjulte skatte.

State Library Victoria Queens Hall Restoration Culture
State Library Victoria Queens Hall Restoration02 Culture

Bibliotekets kronjuvel er den historiske, 163 år gamle The Ian Potter Queen’s Hall, som nu er genåbnet for offentligheden efter 16 år.
Under restaureringen blev rummet ført tilbage til sit oprindelige udtryk, om end med nogle moderne tiltag.
At skrælle lagene af et ad gangen og afdække de historiske spor har forstærket følelsen af ansvaret for at formidle og drage omsorg for bibliotekets enestående kulturhistoriske og arkitektoniske arv.

Genopdagelsen af unikke levn fra fortiden og udnyttelsen af stedets fulde potentiale har bidraget til, at biblioteket har generobret sin rolle som et sandt kulturelt og offentligt samlingspunkt i byen – et sted, hvor mennesker kan mødes, lære, være sociale og finde inspiration.

State Library Victoria Photo07 Culture

Marmortrappen fra 1910 giver nem og direkte adgang til kuplen, som også er blevet genåbnet for første gang siden 2003.
Den originale, slidte marmor er bevaret og bragt til skue under det nye overfladelag.

State Library Victoria marblestaircase Culture
State Library Victoria Before And After Culture

Renoveringen er en del af bibliotekets løbende udvikling og har til formål at skabe et stærkt og sammenhængende designudtryk.

State Library Victorias samling.

State Library Victoria Collection Items Culture
3 billeder
Forrige
Næste
State Library Victoria Historic Picture03 Culture
State Library Victoria Historic Picture01 Culture
State Library Victoria Historic Picture02 Culture
State Library Victoria White Night James Braund Culture
Adresse:
Melbourne, Australien
Program:
Offentligt bibliotek
Størrelse:
13.532 m²
Bygherre:
State Library Victoria (SLV)
Konkurrence:
1. plads i international konkurrence
Samarbejdende arkitekt:
Architectus
Ingeniør:
WSP
Fotos:
Trevor Mein, Brett Boardman
Awards:
City of Melbourne’s Urban Design Award, Australian Library and Information Association, National Exemplar Award, Victorian Premier’s Design Award for Architectural De-sign, AIA International Region Merit Award for Open International Architecture, AIA International Region, Sustainable Future Award, Commendation for Public Architecture at the Australian Institute of Architects’ National Architecture Awards, Australian Institute of Architects, Victorian Chapter Awards in the Heritage & Conservation and Public Architecture categories, The Melbourne Prize
Gentænkning af et historisk bibliotek

Det ikoniske State Library Victoria åbnede i 1854 og er Australiens ældste og mest besøgte offentlige bibliotek. Biblioteket har over 1,8 millioner besøgende og 3,3 millioner onlinebrugere årligt og var oprindeligt tænkt som “folkets universitet” - et sted for læring og opdagelse for alle victorianere.

I 2016 vandt Schmidt Hammer Lassen den internationale konkurrence om at gentænke bibliotekets eksisterende rammer og omdanne en række internt forbundne bygninger og gårdhaver, så de i højere grad blev oplevet som en sammenhængende helhed. For at bringe det højtelskede bibliotek ind i det 21. århundrede, styrke kontakten til lokalsamfundet og forbedre besøgsoplevelsen, har vi gennem en respektfuld tilgang revitaliseret dette kulturelle, offentlige og historiske samlingspunkt.

Bibliotekets serviceydelser er blevet fornyet for at omfavne ny teknologi og fremme digital dannelse og kreativitet. Designet bygger videre på de eksisterende kvaliteter, samtidig med at det skaber nye forbindelser og danner rammerne for bibliotekets nutidige og fremtidige udvikling.

State Library Victoria Photo01 Culture

Lige indenfor den nye indgang på Russell Street ligger den nye Baldwin Spencer Hall – et varmt og imødekommende rum, der fungerer som et centralt knudepunkt i biblioteket.
Baldwin Spencer Hall rummer nu en lounge og et mødeområde kaldet Russell Street Welcome Zone, som inkluderer den nye Guild-café samt boghandlen Readings, der er flyttet fra den vestlige ende af biblioteket.

Værker af den lokale billedkunstner Tai Snaith strækker sig over en 29 meter lang væg, og det storslåede rum bindes sammen af de restaurerede originale gulve i jarrah – et hårdttræ, der stammer fra Australien.

State Library Victoria Photo32 Culture
State Library Victoria Photo33 Culture
State Library Victoria Photo34 Culture

Længere inde i biblioteket finder man de nyrenoverede McArthur- og Swinburne-gallerier, som nu rummer læsesale udpeget som stillezoner til fordybelse og forskning.
Topmoderne audiovisuel teknologi og et nyt produktionskøkken er blevet etableret i Isabella Fraser-rummet – et nyt lokale til særlige arrangementer, opkaldt efter bibliotekets første kvindelige medarbejder.

State Library Victoria Photo26 Culture
State Library Victoria Photo36 Culture

Den tilstødende Victoria Gallery er et 500 kvadratmeter stort udstillingsrum, der tilbyder en medrivende og interaktiv oplevelse for besøgende.

I hele State Library Victoria er alt inventar, udstyr og alle møbler nøje udvalgt og designet til at komplementere de arkitektoniske tilføjelser.
Dette omfatter både bevægelige elementer og faste installationer, der tilsammen skaber æstetisk harmoni og binder projektet sammen.

State Library Victoria Photo09 Culture
State Library Victoria Historic Picture04 Culture
"Da vi satte os for at forny vores bibliotek, vidste vi, at det ville kræve både verdensførende ekspertise i at gentænke, hvad et bibliotek kan være, og lokal indsigt i, hvad victorianere ønsker og har brug for.
Partnerskabet mellem Architectus og Schmidt Hammer Lassen gav os netop det. Deres arbejde sikrer, at vi fortsat kan imødekomme de skiftende behov i vores levende og mangfoldige fællesskab – og give befolkningen i Victoria et bibliotek for fremtiden."
– Kate Torney, CEO at State Library Victoria
– Kate Torney, CEO at State Library Victoria
State Library Victoria Photo37 Culture
M3240f 6400 A4 Trevor Mein 2019 Trevor Mein 2019 jpg Trevor Mein 2019
M3240f 6259 A4 Trevor Mein 2019 Trevor Mein 2019 jpg Trevor Mein 2019

I løbet af designprocessen blev der afholdt en række samskabelses-workshops for at inddrage brugerne direkte i udviklingen af biblioteket.
Input og feedback fra børn, unge og deres familier har hjulpet os med at forstå de fremtidige brugerbehov og -ønsker – en værdifuld feedback, der blev omsat til konkrete tiltag i det nye design.

5 billeder
Forrige
Næste
State Library Victoria Photo03 Culture
State Library Victoria Photo04 Culture
State Library Victoria Photo07 Culture
M3240f 1665 A4 Trevor Mein 2019 Trevor Mein 2019 jpg Trevor Mein 2019
Architectus SLV 004330

Den historiske, 163 år gamle The Ian Potter Queen’s Hall er blevet restaureret og er nu genåbnet for offentligheden efter 16 år.

Rummet er blevet ført tilbage til sit oprindelige udtryk, hvor den tidligere skønhed og originale bemaling nu er synlig igen – samtidig med at en moderne nerve løber gennem hallen og resten af biblioteket for at skabe sammenhæng mellem rummene.

State Library Victoria Historic Photo03 Culture
M3240f 0644 0659 0667 A4 Trevor Mein 2019 Trevor Mein 2019 jpg Trevor Mein 2019

State Library Victoria er den ultimative hukommelsesinstitution.
Dens rolle som vogter af fortiden og kurator for fremtiden er afgørende.
Med de nye faciliteter vil den også fungere som et centrum for skabelsen af ny viden for kommende generationer – præcis sådan, som et bibliotek bør.