Start-Up City Frederiksberg

Start-Up City Frederiksberg

Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Exterior Close Up
  • Oplevelse
  • Historie

En hub for iværksætteri og byliv

Frederiksberg har allerede et stærkt iværksættermiljø, hvor man inden for få kvadratkilometer finder nogle af landets fremmeste uddannelsesmiljøer for entreprenørskab – såsom CSE, Symbion og CSE Lab.

Der er dog et ønske om at skabe et hus uden for den offentlige sektor, hvor lovende start-ups kan arbejde, inspirere hinanden og fortsætte med at udvikle sig fagligt efter endt uddannelse. Start-Up City Frederiksberg skal være netop sådan et sted. Bygningen vil supplere de øvrige iværksætterinitiativer i og omkring CBS og være med til at skabe et af Europas mest attraktive miljøer for start-ups, når så mange stærke aktører er samlet inden for en radius af 500 meter.

Derfor er det også vigtigt, at bygningen fysisk skiller sig ud som et vartegn – et pejlemærke for vækst og nye idéer, der former bybilledet. Det er helt konkret tænkt som en 13-etagers bygning, der sikrer synlighed og forankrer hele området i folks bevidsthed. Dertil kommer lejligheder, detailhandel, restauranter og udstillingsrum, der skal stimulere forskellige aktiviteter og liv i området gennem hele dagen.

Adresse:
København
Program:
Bolig, kontorfællesskab, detailhandel
Størrelse:
15.500 m²
Konkurrence:
Direkte kommission
Bygherre:
KOM-KBH
Samarbejdspartnere:
Jesper Buch
Landskabsarkitekt:
Marianne Levinsen
Ingeniør:
Rambøll

Ofte beskrevet som en by i byen, er Frederiksberg kendt for sine grønne alléer, stemningsfulde parker og sit dynamiske erhvervsmiljø. Her opføres nu bydelens nyeste vartegn: Start-Up City – et ambitiøst projekt, der forener boliger, erhverv og detail i én samlet struktur med iværksætteri som omdrejningspunkt. Med 13 etager og 15.500 m² vil komplekset huse 550 fleksible arbejdspladser, 131 lejligheder, konferencelokaler, udstillings- og undervisningsfaciliteter, restauranter samt forskellige butikker.

Placeringen er central – mindre end 500 meter fra Copenhagen Business School og Copenhagen School of Entrepreneurship – og understøtter dermed en naturlig synergi med eksisterende innovationsmiljøer.

Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Diagram Site02

For at fremme mobilitet og bæredygtig byudvikling integreres nye cykel- og gangforbindelser langs metrolinjen og kobles til byens eksisterende rutenet. Resultatet bliver en tilgængelig, aktiv og grøn bydel med stærk sammenhængskraft.

Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Exterior Sunny Metro
Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Sketch
Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Exterior Close Up

Start-Up City designes med fokus på langsigtet bæredygtighed. Løsninger som optimeret dagslys, naturlig ventilation og en energieffektiv klimaskærm kombineres med grønne facader og indendørs beplantning for at skabe et sundt indeklima og højne biodiversiteten i området. Projektet tilstræber DGNB Sølv-certificering.

Bygningerne indrammer nye offentlige byrum på alle sider og bidrager til etableringen af et levende, integreret bykvarter.

Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Diagram Scale
Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Exterior Alley
Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Exterior New Entrance

Byggeriet er disponeret i tre hovedvolumener, hver tilpasset stedets skala og karakter. En lavere bygningsdel sikrer harmonisk overgang til det eksisterende gadebillede, mens kontorarealerne balancerer mellem den menneskelige, den lokale og den urbane skala via vertikale og horisontale greb. Ovenpå rejser boligtårnet sig og fungerer som et arkitektonisk pejlemærke i byens skyline – et fyrtårn for innovation.

Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Diagram East Facade

Bygningen er tænkt som en effektiv helhed, sammensat af integrerede enheder. Boligtårnet, der forankres af butiksliv i stueetagen og afsluttes med en fælles tagterrasse, rummer private boliger med adgang til fællesfaciliteter og altaner

Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Interior Atrium
Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Interior Event Space
Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Interior Office

Den sammenbindende bygningsstruktur indrettes med fleksible kontormiljøer, der understøtter en dynamisk arbejdskultur særligt målrettet unge iværksættere.

Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Exterior Passage Cropped Banner

Projektets arkitektoniske udtryk tager udgangspunkt i de historiske omgivelser. Facaderne opføres i håndlavet mursten, kombineret med træ, aluminiumstål og glas – materialer, der udtrykker autenticitet og håndværksmæssig kvalitet. Enkelthed i detaljen og en balanceret materialepalet sikrer, at byggeriet føjer sig naturligt ind i Frederiksbergs urbane kontekst, samtidig med at det peger ud ind fremtiden.

Start Up City Frederiksberg Denmark Hybrid Mixed Use Interior Foyer