Gennem hele projektet har hensynet til bygningens historiske kvaliteter været styrende, og en bygningsarkæologisk undersøgelse har dannet grundlag for at aktualisere de oprindelige materialer og rumlige greb i en nutidig arkitektonisk fortolkning.
Midt i København—i tæt samspil med byens ikoniske vartegn som Christiansborg og Børsen—ligger Holmens Kanal 20, der med sit funktionalistiske udtryk tilfører en nutidig stemme til middelalderbyens historiske kontekst. Oprindeligt opført i 1930’erne som kontorbygning for Overformynderiet, er bygningen siden nænsomt renoveret og tilpasset nutidens krav til et moderne arbejdsmiljø.
Transformationen er sket med afsæt i behovet for fremtidssikrede kontorfaciliteter til Beskæftigelsesministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Med stor respekt for bygningens oprindelige arkitektoniske kvaliteter har renoveringen fremhævet de håndværksmæssige detaljer og æstetiske kvaliteter—samtidig med at der er skabt et lyst, sammenhængende og fleksibelt kontormiljø.
Designet bygger videre på Frits Schlegels oprindelige materialevalg og farveskala—træ og hvide flader—som understreger bygningens arkitektoniske identitet og integritet. En ny, åben planløsning og en styrket visuel og funktionel forbindelse til bygningens centrale atrium understøtter et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og videndeling er i centrum.
Den gennemgribende omdannelse af Holmens Kanal 20 viser, hvordan en fredet eller bevaringsværdig bygning kan opnå fornyet relevans og bæredygtighed—og dermed bidrage aktivt til at reducere samfundets CO₂-aftryk gennem genanvendelse og optimering af den eksisterende bygningsmasse.
Midt i København står Holmens Kanal 20 som et fremtrædende eksempel på dansk funktionalisme, og besidder dermed en væsentlig kulturhistorisk værdi, som nu nænsomt er videreført i en moderne kontekst. Bygningen er tegnet i 1930’erne af arkitekt Frits Schlegel i samarbejde med ingeniør Ernst Ishøy, og blev opført til at huse Overformynderiet.
Efter en omfattende renovering og transformation huser bygningen i dag både Beskæftigelsesministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og fungerer som en tidssvarende arbejdsplads med fleksible kontormiljøer, der forener arkitektonisk integritet med nutidige funktionelle krav.
Gennem hele projektet har hensynet til bygningens historiske kvaliteter været styrende, og en bygningsarkæologisk undersøgelse har dannet grundlag for at aktualisere de oprindelige materialer og rumlige greb i en nutidig arkitektonisk fortolkning.
Miljømæssig bæredygtighed har været en bærende ambition gennem hele forløbet. Alt nyt træ, der er anvendt, er FSC-certificeret, og eksisterende trægulve er enten bevaret eller erstattet med genbrugsmaterialer. For at sikre en robust fremtidssikring er kontormiljøerne udformet med fleksible planløsninger og diffus ventilation, hvilket gør det muligt at tilpasse bygningen løbende til nye behov, uden at gå på kompromis med kvalitet eller komfort. Samtidig er varmesystemet udskiftet og planstrukturen gentænkt, så dagslyset nu når dybere ind i bygningen. I dag har omkring 70 % af kontorarealerne og de fælles faciliteter gennemlysning, hvilket bidrager til både trivsel, lavere energiforbrug og effektiv drift.
Bygningens transformation kommer stærkest til udtryk i atriet, som i dag udgør husets nye hjerte. Det oprindelige rum er blevet åbnet op og bearbejdet med træpaneler, bløde hjørner og et generøst ovenlys, der trækker dagslyset ned gennem etagerne.
Kontorfløjene er disponeret med afsæt i Frits Schlegels materialepalet og udtryksmæssige præcision. Træ og hvide overflader er gennemgående og danner ramme om et sundt og roligt arbejdsmiljø. De åbne kontorlandskaber opdeles med fleksible og æstetisk afstemte skillevægge i zoner, der kan rumme alt fra stilleområder og enkeltmandskontorer til samarbejdspladser og møderum.
Møbleringen er valgt med henblik på funktionel variation og giver mulighed for både koncentreret fordybelse og kollektiv opgaveløsning.
Projektet forener arkitektonisk bevaring med fremadskuende bæredygtighedstiltag og er realiseret i overensstemmelse med DGNB-principperne. Resultatet er en nutidig, energieffektiv og inspirerende arbejdsplads, hvor funktion, arkitektur og ansvarlighed går hånd i hånd.
Det centrale atrium fungerer som bygningens nye hjerte og skaber en naturlig forbindelse mellem kontoretagerne og fællesområderne – herunder café-, loungeområder og mødelokaler langs atriets kant. Rummet inviterer til spontane møder og samspil på tværs af afdelinger og fagligheder, hvilket styrker det interne fællesskab og understøtter en kultur præget af videndeling og samarbejde.