Nyt Hospital Hvidovre

Nyt Hospital Hvidovre

NHH1 Exterior Entrance Jack Dempster Health
  • Oplevelse
  • Historie

En arkitektonisk ramme for i trivsel og heling

Hospitalsarkitekturen har altid afspejlet samfundets udvikling og skiftende prioriteter. Siden begyndelsen af 2000’erne er feltet gået fra primært at fokusere på funktionel effektivitet til i stigende grad at omfavne patientcentreret omsorg og bæredygtighed. I løbet af 2010’erne blev der sat særlig fokus på at skabe helende fysiske omgivelser, hvor stress mindskes, og velvære fremmes gennem bevidste designvalg – som adgang til dagslys, grønne uderum og privatliv. Denne tilgang er i dag integreret i arkitekturen som en balance mellem effektivitet og empati.

Udvidelsen af Hvidovre Hospital viderefører med respekt det oprindelige bygningsudtryk, som allerede i sin tid satte menneskets trivsel i centrum – med fokus på lys, luft og rekreative udearealer. I dag prioriteres ankomsten og oplevelsen højt, både for patienter og pårørende – uanset om besøget er kortvarigt eller længerevarende. Arkitekturen skal understøtte tryghed og orienterbarhed og samtidig nedtone det kliniske præg, så omgivelserne føles imødekommende og nærværende.

I den nye fløj er wayfinding tænkt ind som en intuitiv del af arkitekturen. Målet har været at skabe et miljø, der – også i pressede og sårbare situationer – formidler ro og overblik. Alle patientstuer har udsigt til grønne omgivelser eller indre gårdrum. Vinduerne er indrammet af træ, som tilfører varme og bidrager til et sundt indeklima. Integrerede siddepladser skaber mulighed for ophold og samvær for både patienter og pårørende. I den nye neonatalafdeling er der desuden skabt rum, hvor begge forældre kan være til stede hos deres barn hele døgnet.

Resultatet er et hospital, der forener funktionalitet med menneskelig omsorg. Et sted, hvor patienter kan føle sig trygge og informeret – og hvor arkitekturen understøtter deres mulighed for aktivt at deltage i behandlingsforløbet. Et sted med åbenhed og udsyn til omgivelserne, og med en stærk forankring i de nære, trygge rammer. Hospitalet opleves som en meningsfuld helhed – et komplekst, men sammenhængende økosystem, der danner grundlag for behandling og pleje i absolut topklasse.

Adresse:
København
Program:
Akutmodtagelse, børne- og ungeafdeling, hjerteafdeling, barsel- og neonatalafsnit, endokrinologisk afdeling
Størrelse:
43.000 m2
Bygherre:
Region Hovedstaden
Konkurrence:
1. plads i indbudt konkurrence
Samarbejdende arkitekt:
LINK Arkitektur
Landskabsarkitekt:
Kragh & Berglund, Urban Design
Ingeniør:
Søren Jensen Rådgivende Ingeniør
Fotos:
Jack Dempster, DronePixels, Kragh & Berglund
Design, der understøtter heling og velvære

Nyt Hvidovre Hospital er en markant udvidelse på 43.000 m², opført vest for det eksisterende hospitalskompleks. Den fireetagers bygning rummer blandt andet en ny akutmodtagelse, en børne- og fødeafdeling samt hjerteafsnit – alt integreret i en samlet arkitektonisk helhed.

Det oprindelige hospital fra 1976 strækker sig over 300.000 m² og er karakteriseret ved en stringent, funktionel arkitektur. Fire vertikale centre forbindes af to horisontale korridorer, der sikrer effektive arbejdsgange mellem ambulatorier og sengeafdelinger. Under bygningen er en parkeringskælder, hvorfra fire farvekodede indgange fører op til hospitalet – en løsning med fokus på tilgængelighed og samarbejde. Dagslys og grønne rekreative haver var allerede dengang vigtige designelementer med henblik på trivsel og helbredelse.

New Hvidovre Hospital Exterior Green Outdoor Spaces drone Kragh Berglund Drone Pixels

Denne vision danner grundlag for og nyfortolkes i udvidelsen. Arkitekturen indgår i en tæt dialog med 1970’er-komplekset, hvor formsprog, materialitet og struktur er bearbejdet med et fleksibelt og respektfuldt udtryk. Det betonbaserede arkitektoniske sprog er omsat med skulpturel lethed, og den ortogonale geometri genfindes i den nye bygning. Resultatet er et fremtidssikret, effektivt og karakterfuldt hospitalsbyggeri.

New Hvidovre Hospital Courtyards and Green Roofs Kragh Berglund Drone Pixels
New Hvidovre Hospital Section AA Health

Designet er funderet på fem nøgleprincipper: klarhed, fleksibilitet, respekt, grønne haverum og rumlig variation. De nye haver danner grønne hjerterum, der forbinder bygningens etager og trækker dagslys helt ned til nederste niveau, hvor hovedindgangen og parkeringsområdet er placeret – en strategisk løsning, der tager højde for de besøgendes behov og giver intuitiv adgang.

Hovedindgangen ligger i direkte forbindelse med parkeringskælderen, da de fleste ankommer i bil. Dette giver både en vejrbeskyttet ankomst og understøtter en logisk, vertikal bevægelse op gennem hospitalet.

NHH1 Exterior courtyard 02 Jack Dempster Health
NHH1 02 Exterior driveway Jack Dempster Health
New Hvidovre Hospital Health_sketch
NHH1 03 Exterior from road Jack Dempster Healt
NHH1 05 Parking basement Jack Dempster Health

De nye sengeafsnit er placeret som en skulpturel struktur oven på bygningens betonsokkel og omkranser de grønne gårdrum. Hvert afsnit er skræddersyet til afdelingens funktioner, men indgår samtidig i en samlet arkitektonisk fortælling, der sikrer overskuelighed og korte afstande mellem funktionerne.

NHH1 01 Exterior corners Jack Dempster Health
NHH1 Interior window Jack Dempster Health

Et centralt arkitektonisk greb er den skrånende ankomstplatform, der fører bilister ind under bygningen. Her fungerer de grønne haver som orienteringspunkter og skaber en sanselig og venlig overgang til hospitalets hovedindgang og akutmodtagelse. Det giver en tryg og overskuelig ankomst, der er særlig vigtig i mødet med sundhedsvæsenet, hvor mange befinder sig i en sårbar livssituation.

NHH1 Exterior Entrance Jack Dempster Health

Visionen om et helende hospitalsmiljø er bærende i designet. Arkitekturen understøtter både patienters og personalets trivsel gennem dagslys, naturlige materialer, grønne uderum og indarbejdet kunst. Interiørets materialer er valgt med fokus på komfort og et sundt indeklima, og der er integreret kunst i hele bygningen – fra ankomstområdet til neonatal- og børneafdelingerne.

NHH1 Interior entrance Jack Dempster Health
NHH1 Interior Art 01 Jack Dempster Health
NHH1 Exterior courtyard 01 Jack Dempster Health
NHH1 Exterior courtyard 03 Jack Dempster Health

Et stort kunstværk, specifikt skabt til stedet, løber gennem foyeren og videre ud på betonfacaden, hvor det danner en visuel forbindelse mellem ude og inde. 

NHH1 Interior Art 02 Jack Dempster Health

Fra det øjeblik man ankommer, er arkitekturen udformet til at skabe ro, overskuelighed og imødekommenhed. 

NHH1 Interior hallway Jack Dempster Health
NHH1 Interior corridor surg Jack Dempster Health

Kombinationen af dagslys, ventilation, farvesætning og tydelig skiltning sikrer en intuitiv navigation – til gavn for både patienter, pårørende og personale.

NHH1 Interior Neonatal Jack Dempster Health

Alle patientstuer og fællesområder har udsigt til grønne uderum. Vinduerne, der er indrammet i aluminium og forsynet med træbeklædte nicher, skaber varme og giver mulighed for ophold. I neonatalafdelingen er der tænkt på forældrenes vigtige nærvær, og sengestuerne er derfor indrettet med et ekstra tilstødende værelse, så begge forældre har mulighed for at overnatte og være tæt på deres barn.

All patient rooms and common areas enjoy views of greenery and daylight.

NHH1 Interior view Jack Dempster Health
3 billeder
Forrige
Næste
NHH1 View 02 Jack Dempster Health
NHH1 Interior corridor Jack Dempster Health
NHH1 Interior Surgery Jack Dempster Health

Udearealerne består af 15 gårdhaver i forskellige størrelser og udtryk, beplantet med varieret flora. Gårdrummene giver plads til fordybelse og privatliv i det åbne landskab, mens grønne tage skaber rolige udsigter fra sengestuerne.

New Hvidovre Hospital Concept Diagram Health
New Hvidovre Hospital Courtyard and Green Roofs 2 Kragh Berglund Drone Pixels

Nyt Hvidovre Hospital genopfinder den klassiske tanke om helende arkitektur: rekreative omgivelser med adgang til natur, dagslys og frisk luft fremmer restitution og trivsel.

NHH1 Exteriror facades meet Jack Dempster Health
NHH1 Exterior facades Jack Dempster Health
"Konkurrenceforslaget viser ydmyghed ift. hospitalets særegne kulturarv og er derudover et innovativt eksempel på den svære arkitektoniske og funktionelle opgave det er at udvide et af vores lands fineste hospitaler."
– Uddrag fra dommerbetænkningen