Nykredit Hovedkvarter

Nykredit Hovedkvarter

Nykredit Exterior 05 Office
  • Oplevelse
  • Historie

Et markant og inviterende hus ved havnefronten

Udformet som en gennemsigtig kube åbner Nykredits hovedsæde sig mod både byen og Københavns havn med klare, visuelle forbindelser. Den ti etager høje glasbygning var ved opførelsen blandt de største i hovedstaden og har siden indtaget en markant plads i byens skyline.

Indvendigt er bygningen mindst lige så imponerende. Et højloftet atrium trækker dagslyset dybt ind i huset og forbinder etagerne på tværs. Hele stueetagen er disponeret som en åben flade med reception, kunstinstallationer og auditorium. En bred hovedtrappe leder op til atriet, som fungerer som husets pulserende centrum. Her danner svævende mødelokaler, glaselevatorer, balkoner, trapper og gangbroer et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø, der inviterer til bevægelse og møder på tværs.

Atriets højdepunkt er tre fritstående, glasindfattede møderum, der svæver ud i rummet fra tredje og sjette etage – som arkitektoniske statements i sig selv.

Den prominente placering ud til havnefronten stillede krav om et design, der integrerer vandet som æstetisk element. Indvendigt er dette tænkt videre i form af en stor vandinstallation skabt af den danske kunstner Anita Jørgensen. Gennem hele bygningen opleves et fint samspil mellem kunst og arkitektur – en integreret del af den overordnede designfilosofi. Kontorarealerne er udformet med fleksibilitet og funktionalitet for øje, og fungerer samtidig som lærred for en række markante kunstværker, der understøtter og beriger både arbejdsrum og brugeroplevelse.

Adresse:
København
Størrelse:
24.000 m²
Konkurrence:
1. plads i inviteret international konkurrence
Bygherre:
Nykredit
Landskabsarkitekt:
GHB Landskab (LYTT Architecture)
Ingeniør:
Carl Bro
Awards
FX International Interior Design Award in the category Best Office Building (2002), Københavns Kommunes Arkitekturpris (2001)
Et markant og inviterende hus ved havnefronten

Nykredits hovedkontor er skabt med en klar ambition: at forene et markant arkitektonisk udtryk i en urban kontekst med et komfortabelt og inspirerende arbejdsmiljø for bygningens brugere.

Med sin unikke placering ved Kalvebod Brygge, hvor byen møder havnen, tilbyder domicilet optimale rammer for et moderne og dynamisk kontormiljø. Bygningen forholder sig aktivt til sine omgivelser og viderefører stedets arkitektoniske kvaliteter – ikke blot med respekt, men også med et berigende bidrag til havnefrontens samlede udtryk.

Domicilet rejser sig som et kubistisk hus og danner en transparent fjerde væg i det nye byrum, der udspringer fra Otto Mønsteds Plads. Dets placering og form sikrer en visuel og arkitektonisk sammenhæng med Nykredits øvrige bygninger og skaber sigtelinjer mellem byens teglarkitektur og udsigten over havneløbet til Islands Brygge. Bygningen indgår i en arkitektonisk rytme, der både understøtter promenadeforløbet langs kajen og etablerer en forbindelse mellem vandet og byen og viderefører samtidig den karakteristiske balance mellem struktur og rum, som kendetegner hele Kalvebod Brygge.

Som en transparent kube skaber bygningen stærke visuelle forbindelser til både by og havn. Den 10 etager høje glasstruktur var ved opførelsen blandt de største kontorbygninger i København og rummer et imponerende atrium fyldt med dagslys – et arkitektonisk samlingspunkt, der forbinder alle etager og funktioner.

Nykredit aerial 01 Office

Bygningen har en kvadratisk grundplan på 57 x 57 meter og en højde på 40 meter. De øst- og vestvendte facader er beklædt med horisontale bånd af sort kinesisk granit, som giver facaderne dybde og karakter. Mod havnen og byen fremstår huset mere åbent, med store glaspartier, der inviterer omgivelserne ind. Bygningen hviler på en travertinbeklædt sokkel, som i stueetagen danner et hævet indgangsplateau, tilgængeligt via trapper langs øst- og vestfacaden.

Nykredit Exterior04 Office
Nykredit staircase Office
Nykredit atrium Office

Indgangsniveauet rummer en reception, en vandskulptur af kunstneren Anita Jørgensen samt et auditorium. En åben trappe leder op til det centrale atrium, hvor mødelokaler, glaselevatorer, balkoner og gangbroer danner et levende og funktionelt arbejdslandskab. Tre ”glas”-møderum svæver som udkragede bokse, ophængt fra henholdsvis tredje og femte etage.

Bygningen er desuden beriget med værker af anerkendte kunstnere: Olav Christopher Jenssen har skabt et 30 meter langt vægmaleri, mens en monumental bronzeskulptur af Per Kirkeby dominerer atriets midte. Kirkeby står også bag udformningen af det tilstødende torv, som er udsmykket med 20 bronzeskulpturer.

Nykredit floating box Office

To smalle kontorfløje i ni etager flankerer det centrale atrium – bygningens hjerte og omdrejningspunkt. Her er de fælles funktioner samlet i lette altangange, svævende konferencebokse beklædt med mørk wengéfinér og fire transparente glaselevatorer. Det runde ovenlys og de store glasfacader mod havn og by sikrer en fuld visuel kontakt mellem interiør og omgivelser – som en arkitektonisk portal.

20230512 Nykredit Interior02 Office
20230512 Nykredit Interior03 Office

Indretningen følger et fleksibelt princip, hvor åbne kontorlandskaber kombineres med mødelokaler og stillerum. De brede vinduesbånd sikrer dagslys og udsigt fra samtlige arbejdspladser – både mod byen og mod vandet.

Både gangbroer og konferencebokse er ophængt i tagkonstruktionen og forankret i bygningens søjlesystem. For at sikre optimal komfort og undgå vibrationer er disse elementer udstyret med avancerede vibrationsdæmpere – samme teknologi som benyttes på Storebæltsbroen.

20230512 Nykredit Exterior02 Office
3 billeder
Forrige
Næste
20230512 Nykredit Exterior07 Office
20230512 Nykredit Exterior05 Office
20230512 Nykredit Exterior03 Office