Et fremtidssikret sygehus forankret i evidensbaseret design
Som en forlængelse af den historiske akse og hævet over den oprindelige hovedindgang gentænker udvidelsen af Kolding Sygehus hospitalsarkitekturens rolle. Projektet skaber en arkitektonisk bro mellem krop, sind og landskab og indskriver sig med sine 32.000 m² og 202 enestuer som en markant del af Danmarks visionære supersygehusinitiativ – en fremadskuende model baseret på empati, evidens og bæredygtighed.
Med udgangspunkt i principperne for helende arkitektur og evidensbaseret design sætter projektet mennesket i centrum. Hvert rum – fra den lyse ankomsthal til de vertikalt lagdelte vinterhaver – er nøje formgivet til at fremme trivsel og restitution gennem ro, klarhed og komfort. Dagslyset filtreres blidt gennem glasfacaderne, varme træelementer skaber taktile oplevelser, og store vinduespartier inviterer naturen indenfor med uforstyrrede kig mod skov og fjord.
Den nye vestvendte hovedindgang markerer en åben og imødekommende gestus, som samtidig forbedrer wayfinding og flow. En overdækket glaspergola leder ind i et dobbelthøjt atrium, hvor grænsen mellem inde og ude viskes ud. Herfra rejser en lineær sengefløj sig – en rolig og selvberoende figur, der kompletterer det eksisterende hospitalsanlæg.
Naturen er ikke blot en kulisse – den integreres i arkitekturen og bliver en aktiv medspiller i helingsprocessen. Gårdrum, vinterhaver og nøje indrammede kig trækker det grønne dybt ind i bygningen og skaber sanselige pauser, der beroliger og styrker. Interiøret er præget af enkelhed og æstetisk tilbageholdenhed – lyse farver, rene linjer og gennemarbejdede materialevalg danner et afsæt for nærvær, omsorg og refleksion.
Udvidelsen af Kolding Sygehus er en arkitektonisk gestus af værdighed og tillid – et fysisk udtryk for troen på, at rum kan rumme sårbarhed og transformere den til noget stærkt, fredfyldt og dybt menneskeligt.
Udvidelsen af Kolding Sygehus omfatter 32.000 m² og rummer blandt andet en ny sengeafdeling, en moderne akutmodtagelse samt en markant hovedindgang. Projektet var et af de første supersygehuse, der blev realiseret som led i Sundhedsministeriets Kvalitetsfonds nationale omstilling af sundhedsvæsenet mod 2020 – en omstilling, hvor få, men højt specialiserede hospitaler skal sikre fremtidens behandlingstilbud.
Masterplanen udnytter Kolding Ådals naturlige kvaliteter og viderefører en ortogonal bygningsstruktur, hvor arkitektur, landskab og beplantning tænkes sammen i et helstøbt arkitektonisk greb. Projektet blev et afgørende startskud for en udvikling, som dengang kun var på tegnebrættet – men som siden har været med til at forme det moderne, danske hospitalsvæsen.
Designet understreger landskabets iboende værdi ved bevidst at kontrastere skovbrynets bløde, grønne udtryk med bygningernes stringente geometri. Denne strategi inviterer naturen helt ind mellem bygningerne og skaber et balanceret samspil mellem det byggede og det organiske. Den nye sengebygnings placering er nøje valgt for at udnytte den storslåede udsigt over den omkringliggende fredskov – en kvalitet, der både beriger brugeroplevelsen og understøtter helende arkitekturprincipper.
Ved at samle al ankomsttrafik i ét område optimeres infrastrukturen og skaber et klart, effektivt flow for både gående og kørende, hvilket styrker hospitalets tilgængelighed og overskuelighed.
Udvidelsernes placering er forankret i de kvaliteter, som allerede findes i den eksisterende bygningsstruktur: en logisk organisering omkring en central akse og en tydelig orientering i landskabet. Hospitalet er blevet udvidet mod vest og omstruktureret omkring en ny hovedindgang, hvor nye funktioner integreres sømløst i det eksisterende anlæg – både fysisk og funktionelt.
Den nye sengebygning, orienteret i nord-sydlig retning, forstærker den arkitektoniske struktur omkring hovedaksen og rejser sig som et markant pejlemærke i byen – et stærkt arkitektonisk statement, der signalerer visionen for fremtidens hospital.
Forskning dokumenterer, at veltilrettelagt hospitalsdesign – særligt adgang til dagslys og visuelle forbindelser til natur – reducerer behovet for medicin og forkorter indlæggelsestiden. Disse indsigter har været styrende for udvidelsen af Kolding Sygehus, der er baseret på principperne for Healing Architecture og evidensbaseret design.
Hospitalsindlæggelser sætter ofte patienter og pårørende i sårbare livssituationer. Derfor er de fysiske rammer afgørende for, at behandlingsforløbet opleves med værdighed, velvære og ro. Et afbalanceret og sanseligt miljø – med dagslys, rolige lydbilleder og naturlige materialer – bidrager aktivt til at skabe tryghed, fremme heling og styrke beslutningskraften hos både patienter og personale.
Disse kvaliteter kan ikke alene tilskrives det sundhedsfaglige personale – de er uløseligt forbundet med de arkitektoniske greb og de fysiske omgivelser, der skal formidle både professionalisme og omsorg. Rum til refleksion, restitution og sanselighed er derfor tænkt ind som integrerede elementer i designet – ikke som tilvalg, men som forudsætninger for fremtidens hospitalsarkitektur.
Ankomsten er via et centralt atrium med højt til loftet og ovenlysvinduer, der sikrer et behageligt, beroligende første møde med hospitalet. Omtanke for materialer og strategisk placerede beplantning, nem orientering og forskellige opholdszoner bidrager til en rolig og velkommende atmosfære for patienter, pårørende og personale.
Forskning dokumenterer, at veltilrettelagt hospitalsdesign – særligt adgang til dagslys og visuelle forbindelser til natur – reducerer behovet for medicin og forkorter indlæggelsestiden. Disse indsigter har været styrende for udvidelsen af Kolding Sygehus, der er baseret på principperne for Healing Architecture og evidensbaseret design.
Allerede ved ankomsten møder man disse principper i praksis. Fra forpladsen træder besøgende ind i en centralt placeret ankomsthal med et lyst, luftigt atrium i dobbelthøjde – udformet som et levende, multifunktionelt rum til både ophold og aktivitet. Her møder hospitalets udadvendte funktioner patienter og pårørende i øjenhøjde, og der skabes et naturligt og imødekommende miljø for møder, ankomst og afsked.
Den karakteristiske pergolastruktur over forpladsen videreføres som et glastag ind i ankomsthallen, hvilket skaber en visuel sammenhæng og en intuitiv orientering mod sengebygningen ovenover. Her forbinder en fem etager høj, vertikal vinterhave med elegante glaselevatorer alle afdelinger – et arkitektonisk greb, der forener funktionalitet, udsyn og grøn identitet.
Grønne elementer er konsekvent tænkt ind som integreret del af helheden. I sengebygningen skaber indbyggede, vertikale vinterhaver adgang til dagslys og natur, og giver patienter og besøgende mulighed for sanselige, restituerende ophold. Det samlede udtryk balancerer det kliniske og det menneskelige – og understøtter hospitalets rolle som helende arkitektonisk ramme.
The King of Denmark, Frederik X, at the opening of Kolding Hospital
Den nye sengebygning ved Kolding Sygehus omfatter seks etager med i alt 202 enestuer og er designet ud fra principperne for Healing Architecture – med fokus på fleksible, lyse og private rammer, der understøtter både behandling og heling. Et gennemgående arkitektonisk greb er den strategiske placering af bygningen oven på den eksisterende struktur, hvilket sikrer, at alle patientstuer og fællesarealer har udsigt til enten Kolding by eller fjorden – og altid adgang til dagslys.
Alle patientstuer er indrettet som enestuer med eget bad og toilet, hvilket både forbedrer hygiejne, minimerer medicineringsfejl og reducerer støj og stress. Resultatet er bedre søvn, mere privatliv og kortere indlæggelsestid – alt sammen faktorer, der understøtter en hurtigere og mere effektiv behandling. For patienten bliver stuen midlertidigt et hjem, og derfor er det funktionelle layout tilført en stærk menneskelig dimension.
Bygningens facader er karakteriseret ved en klar modulering og et elegant samspil mellem lys og skygge. Særligt markant er karnapsmotivet, som definerer sengeblokken og skaber en stærk visuel identitet. Bygningens “svævende” karakter over det lavere eksisterende kompleks danner en tydelig kontrast til de horisontale vinduesbånd, der kendetegner de oprindelige bygninger. Kompositionen afspejler det overordnede arkitektoniske koncept: en ny, lineær volumen, der artikulerer fornyelse og modernitet i tæt samspil med det eksisterende.
Kunst er integreret som en aktiv del af både de indre og ydre miljøer. I ankomsthaller, gårdrum og vinterhaver indgår kunstværker i stor skala og med en materialitet, der giver karakter til rummene og bidrager til stedets identitet.
Masterplanen omfatter også et kapel – et lyst og enkelt rum med generøs adgang til dagslys og udsigt til skoven. Her er der skabt et arkitektonisk fristed for ro og refleksion, hvor patienter og pårørende kan finde håb og trøst – alene eller i fællesskab.
