DTU’s campus nord for København, som blev anlagt i et parklignende landskab for mere end 50 år siden, bærer tydeligt præg af modernismens idealer. De mere end 100 lavtliggende bygninger er organiseret i fire kvadranter og integreret i det grønne terræn. For at ruste campus til fremtidens forskning og undervisning investerer DTU over 4 milliarder kroner i en omfattende opgradering af både bygningsmasse og infrastruktur – herunder transformationen af Bygning 116.
DTU Bygning 116
Et ikon gentænkt for fremtidens læring
Bygning 116 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) – oprindeligt tegnet i 1960’erne af Eva og Nils Koppel – er blevet renoveret og transformeret til at huse en ny generation af studerende. Som DTU’s største auditoriebygning er renoveringen en nænsom, men ambitiøs videreudvikling af den oprindelige modernistiske arkitektur, opdateret til nutidens krav om læringsmiljøer, bæredygtighed og social ansvarlighed.
Hvor bygningen tidligere var præget af lave lofter, sparsom belysning og et tungt indeklima, fremstår den nu som et lyst og imødekommende læringsmiljø med fokus på aktiv undervisning, samarbejde og fællesskab. Transformationen omfatter tre opgraderede auditorier, nye fleksible læringsarealer og fælleszoner, der er gentænkt som levende og inviterende studiemiljøer. Forbedret akustik, naturlig ventilation og opgraderet belysning – understøttet af kunstner Malene Bachs ekspressive farvesætning – bidrager til en varm, sanselig og poetisk atmosfære.
Bæredygtighed har været et grundlæggende princip gennem hele processen, og projektet er det første renoverede byggeri på DTU’s campus, der har opnået en DGNB Sølv-certificering. Den oprindelige facade er blevet energioptimeret, mens nye glaspartier skaber stærkere visuelle og fysiske forbindelser mellem inde og ude. Indvendigt er materialer som skifer, egetræ og gule mursten bevaret og fremhævet, hvilket forstærker bygningens arkitektoniske identitet og kontinuitet.
I hovedauditoriet forenes teknologi og tradition: Oprindelige designelementer som egetræspaneler og nybetrukne stolesæder er kombineret med en stor LED-skærm og et specialdesignet scenetæppe, der viser kunstfilm inspireret af DTU’s forskningsmiljøer.
Bygning 116 viser, hvordan arkitektur fra 1960’erne og 70’erne kan revitaliseres med respekt og omtanke – og danne ramme om et tidssvarende, helhedsorienteret læringsmiljø, hvor bæredygtighed, kulturarv og menneskecentreret design går hånd i hånd.
Relateret indhold
- Adresse
- Lyngby
- Program:
- Uddannelse
- Størrelse:
- 3.450 m2
- Bygherre:
- Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
- Ingeniør:
- EKJ Rådgivende Ingeniører
- Andre samarbejdspartnere:
- Lightscapes (lys), Malene Bach (kunst)
- Fotos:
- Adam Mørk, Laura Stamer
Et nyt kapitel for Koppels ikoniske Bygning 116
Bygning 116 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er en markant forelæsningsbygning, oprindeligt tegnet i 1960’erne af Eva og Nils Koppel. Med stor respekt for det oprindelige design er bygningen blevet gennemgribende renoveret for at løfte både studiemiljø og energieffektivitet. I dag fremstår Bygning 116 som et moderne læringsmiljø, der aktivt understøtter DTU’s position som et af verdens førende tekniske universiteter.
Renoveringen har ikke blot genskabt bygningens arkitektoniske kvaliteter – den har også sat nye standarder for bæredygtighed. Som en af de første nyrenoverede institutionsbygninger i Danmark har Bygning 116 opnået en DGNB Sølv-certificering, og den markerer samtidig DTU’s første bæredygtighedscertificerede renoveringsprojekt.
Som DTU’s største auditoriebygning har Bygning 116 gennemgået en komplet forvandling. Hvor tunge lofter, dårlig luft og dæmpet belysning tidligere prægede rummene, er der nu skabt lyse og åbne miljøer, der fremmer fællesskab, gruppearbejde og sociale aktiviteter. De tre store auditorier er blevet renoveret fra bunden, og nye fleksible læringsrum med visuelle forbindelser mellem undervisningszonerne styrker de pædagogiske muligheder. Fællesarealerne er omdannet til inspirerende studieområder med fokus på trivsel og interaktion.
Bæredygtighed har været en rød tråd i hele projektet – både i design, materialevalg og udførelse. En grundig miljøsanering, effektiv ventilation, forbedret akustik og nyt lysdesign sikrer et sundt og varieret læringsmiljø. Den naturlige og kunstige belysning spiller en central rolle i transformationen, så selv på en grå vinterdag opleves bygningen som varm og indbydende.
Den naturlige og kunstige belysning spiller en central rolle i transformationen, så selv på en grå vinterdag opleves bygningen som varm og indbydende.
Kunstneren Malene Bach har videreført Koppels originale farvepalet og tilført sanselige, poetiske nuancer, der sammen med transparente loftstekstiler skaber en blød, behagelig atmosfære. Arkitekturen har fået nye lag – menneskelige i skala og indbydende i udtryk.
Den oprindelige klimaskærm er blevet energioptimeret, og store glaspartier i facaden skaber visuelle forbindelser mellem bygningen og den omkringliggende campus – til gavn for både studiemiljøet og det arkitektoniske samspil.
I det største auditorium er alle stole ombetrukket med mørk bordeaux og har fået en rød stålramme. Væggene er beklædt med egetræslister, og underviserne har fået moderne faciliteter – herunder en 2,6 x 15 meter LED-skærm og en klassisk kridttavle. Foran disse hænger et specialdesignet scenetæppe, hvorpå der vises kunstfilm inspireret af DTU’s forskning – en visuel understregning af bygningens akademiske identitet.
Resultatet er en bygningsfornyelse i særklasse. Bygning 116 fremstår i dag som et stærkt eksempel på, hvordan man med respekt for fortiden og blik for fremtiden kan revitalisere 1960’ernes arkitektur og skabe fremtidssikrede rammer for læring og vidensudvikling.
Når DTU arbejder med den ikoniske arkitektur på Nils og Eva Koppels campus i Lyngby (1960–1977), smelter kulturarv og bæredygtighed sammen i en helhedsorienteret tilgang – fra kvarterskala til bygningsdetalje.
På bygningsniveau understøtter universitetets campusstrategi målet om absolut bæredygtighed ved at transformere den oprindelige 1960’er-campus til et nutidigt universitet gennem strategisk byfortætning. Området er DGNB-præcertificeret som bæredygtig bydel.
Bygning 116 er et konkret eksempel på denne transformation. Her revitaliseres en universitetsbygning fra 1970’erne med henblik på absolut bæredygtighed. De fem meter brede gange og mørklagte garderober er blevet gentænkt som lyse, åbne og aktive læringszoner, der styrker bygningens indre sammenhæng. Oprindelige kvalitetsmaterialer som mursten, beton og skifer er bevaret – ligesom det karakteristiske auditorieinventar – og bidrager til en arkitektonisk helhed, hvor kulturarv og bæredygtighed går hånd i hånd.