Midt i det historiske København troner Den Sorte Diamant – en markant tilbygning til Det Kongelige Bibliotek, der binder byens ældste kvarterer sammen med havnefronten. Med sin monolitiske silhuet og spejlblanke, sorte facade er bygningen blevet et pejlemærke i hovedstadens bybillede og et samlingspunkt for både kultur og fællesskab. Den er mere end blot et bibliotek – den er et aktivt byrum, der har været med til at åbne havnen op for københavnerne og genskabe forbindelsen mellem by og vand.
Siden åbningen i 1999 har Den Sorte Diamant etableret sig som et naturligt mødested for både studerende, borgere og besøgende. Intentionen var at skabe en bygning, der ikke blot respekterede sin historiske placering, men samtidig skubbede til grænserne for, hvad et bibliotek kan være – både som institution og som arkitektonisk form. Her mødes det faste og det flydende: byens struktur og vandets bevægelse, tradition og fornyelse.
Projektet markerede et afgørende gennembrud for den dengang nystartede tegnestue Schmidt Hammer Lassen. Med førsteprisen i en international arkitektkonkurrence blandt over 160 deltagere, blev Den Sorte Diamant startskuddet på en lang række prisbelønnede biblioteksprojekter verden over. Tegnestuens tilgang var både modig og empatisk – og satte en ny retning for, hvordan man kan skabe rum, der er åbne, inviterende og meningsfulde for mange.
Arkitekturen balancerer det monumentale og det menneskelige. Den mørke, kompakte form giver bygningen tyngde og ro – i respekt for den oprindelige biblioteksbygning. Indvendigt overrasker rummet med lys, bevægelse og organiske former, der inviterer til ophold, fordybelse og fællesskab. Det transparente stueplan nedbryder grænsen mellem inde og ude, og skaber en flydende overgang mellem byens liv og kulturens rum.