Den Sorte Diamant adskiller sig markant fra den historicistiske biblioteksbygning – både i formsprog og materialevalg. Hvor den gamle bygning er symmetrisk, detaljerig og præget af rå murstensfacader, står den nye bygning med sit skarptskårne, asymmetriske udtryk og glatte sorte overflader som en moderne kontrast.
Det Kongelige Bibliotek
En sort diamant
Midt i det historiske København troner Den Sorte Diamant – en markant tilbygning til Det Kongelige Bibliotek, der binder byens ældste kvarterer sammen med havnefronten. Med sin monolitiske silhuet og spejlblanke, sorte facade er bygningen blevet et pejlemærke i hovedstadens bybillede og et samlingspunkt for både kultur og fællesskab. Den er mere end blot et bibliotek – den er et aktivt byrum, der har været med til at åbne havnen op for københavnerne og genskabe forbindelsen mellem by og vand.
Siden åbningen i 1999 har Den Sorte Diamant etableret sig som et naturligt mødested for både studerende, borgere og besøgende. Intentionen var at skabe en bygning, der ikke blot respekterede sin historiske placering, men samtidig skubbede til grænserne for, hvad et bibliotek kan være – både som institution og som arkitektonisk form. Her mødes det faste og det flydende: byens struktur og vandets bevægelse, tradition og fornyelse.
Projektet markerede et afgørende gennembrud for den dengang nystartede tegnestue Schmidt Hammer Lassen. Med førsteprisen i en international arkitektkonkurrence blandt over 160 deltagere, blev Den Sorte Diamant startskuddet på en lang række prisbelønnede biblioteksprojekter verden over. Tegnestuens tilgang var både modig og empatisk – og satte en ny retning for, hvordan man kan skabe rum, der er åbne, inviterende og meningsfulde for mange.
Arkitekturen balancerer det monumentale og det menneskelige. Den mørke, kompakte form giver bygningen tyngde og ro – i respekt for den oprindelige biblioteksbygning. Indvendigt overrasker rummet med lys, bevægelse og organiske former, der inviterer til ophold, fordybelse og fællesskab. Det transparente stueplan nedbryder grænsen mellem inde og ude, og skaber en flydende overgang mellem byens liv og kulturens rum.
Relateret indhold
Den Sorte Diamant ligger et unikt sted langs Københavns havnefront, mellem Langebro og Knippelsbro. Visionen bag bygningen var at genetablere forbindelsen mellem byen og vandet og bringe nyt liv til havneområdet, som tidligere var præget af industri og derfor var utilgængelighed for offentligheden.
H. J. Holms oprindelige historicistiske biblioteksbygning fra 1906, blev i 1960’erne udvidet med en smal kontorfløj mod havnen, tegnet af arkitekt og kgl. bygningsinspektør Preben Hansen.
Udvidelsen af Det Kongelige Bibliotek er tænkt som langt mere end en tilbygning – den repræsenterer et arkitektonisk og kulturelt nybrud. Den Sorte Diamant manifesterer sig som et levende samlingspunkt i byen og gentænker bibliotekets rolle i en ny tid. Her inviteres ikke kun de læselystne, men også byens borgere og besøgende, der kommer for udsigten, arkitekturen og nærheden til vandet.
En central udfordring i projektet var Ringvejen – en trafikeret færdselsåre langs havnefronten. Løsningen blev at lade vejen passere gennem bygningen, hvilket frigav arealet ud mod vandet til byrum og ophold. ”Kirkebybroen” danner et visuelt og funktionelt bindeled mellem de to bygninger og skaber kig både mod nord og syd.
Den Sorte Diamant var blandt de første byggerier, der aktivt gik i dialog med havnefronten. Dens hævede, åbne bygningskrop understøtter en demokratisk tilgang til byrum og tilgængelighed. Siden indvielsen i 1999 har området omkring Københavns Havn undergået en omfattende transformation – fra industrihavn til levende bydel med boliger, kulturinstitutioner og offentlige rum. En forvandling, der har gjort havnefronten til en af hovedstadens mest populære destinationer.
3 billeder
Forrige
Næste
Relateret indhold
- Adresse:
- København
- Program:
- Bibliotek
- Størrelse:
- 27.000 m²
- Bygherre:
- Kulturministeriet
- Konkurrence:
- 1. plads i international konkurrence
- Ingeniør:
- Moe & Brødsgaard A/S
- Awards:
- The Timber Industry Information Council Award (1999) Københavns Kommunes Arkitekturpris (2000), nomineret til Mies van der Rohe Award (2001), Nykredit Arkitekturpris (2003), Du Pont Benedictus Award
- Fotos:
- Laura Stamer, Jens Markus Lindhe, Schmidt Hammer Lassen Architects
Kendt i folkemunde som “Den Sorte Diamant” har tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek vist sig at være bemærkelsesværdigt alsidig – både som et velfungerende bibliotek, som samlingspunkt for en bred vifte af kulturelle begivenheder og som et markant vartegn ved havnefronten, der bidrager til Københavns identitet og tilbyder byens borgere et åndeligt og rekreativt pusterum i den pulserende bymidte.
Det centrale atrium byder på panoramisk udsigt over vandet og fungerer samtidig som kilde til dagslys, der strømmer frit gennem bygningens forskellige plan.
Tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek er et af de mest markante arkitektoniske vartegn på Københavns havnefront. Den massive sorte kube er delt i to af et stort glasatrium, der rummer størstedelen af de offentlige funktioner.
Det Kongelige Bibliotek er et bibliotek for det 21. århundrede. Med store udstillingsarealer, en multifunktionel sal til koncerter og foredrag, restaurant, café, boghandel, læsesale, nye kulturinstitutter og specialafdelinger for håndskrifter, boghistorie, kort, tryk, musik, teater samt orientalsk og jødisk litteratur, fremstår den Sorte Diamant – med sine over 40.000 m² og plads til 200.000 bøger på åbne hylder (mod tidligere 45.000) – som både bibliotek, alsidig kulturinstitution og offentligt rum.
Bygningen er åben og grundlæggende demokratisk i sit udtryk og indeholder café, boghandel, udstillingsrum, restaurant, videnskabelige og litterære institutioner samt en tagterrasse og en koncert- og konferencesal med 600 siddepladser – foruden seks læsesale med i alt 486 pladser.
Beklædt med sort granit blev tilbygningen, bed sin indvielse, døbt ‘Den Sorte Diamant’ af daværende kulturminister Jytte Hilden. Med sine skarpskårne linjer og glitrende, polerede overflader er biblioteket blevet et pejlemærke for moderne arkitektur i København.
I samarbejde med kunstneren Per Kirkeby blev der identificeret et forbindelsesområde mellem den gamle biblioteksbygning og den nye som et kritisk sted, hvor kunst kunne styrke følelsen af sammenhæng og overgang. Kirkebys værk - et enormt loftsmaleri - markerer overgangen mellem gammelt og nyt.
Det Kongelige Bibliotek er i dag et moderne ikon for det offentlige og kulturelle liv i København. Beliggende direkte ved havnefronten udgør det et iøjnefaldende, men samtidig tilgængeligt og offentligt samlingspunkt i byen – og opfylder intentionen om at skabe et uformelt mødested for københavnere, studerende, turister og cafégæster.
