Anstalten i Nuuk ligger i det barske terræn i Grønlands kystnære hovedstad og tilbyder rammer for både progressiv rehabilitering og resocialisering. Samtidig er den et markant eksempel på, hvordan arkitektur kan påvirke menneskelig adfærd. Bygningen er designet til at indgyde mening og håb blandt de indsatte, samtidig med at familier i Nuuk kan genforenes.
Anstalten er udformet som en lille landsby fordelt over tre niveauer med boligblokke, arbejdsområder, uddannelses- og sportsfaciliteter, et bibliotek, et sundhedscenter og et kapel. Hertil kommer en administrationsafdeling samt forskellige tekniske og sikkerhedsmæssige installationer. Interiøret er udsmykket af lokale kunstnere med traditionelle grønlandske detaljer, som beriger fællesområderne med landskabsmalerier, traditionelle motiver og udskæringer i perimeterens vægge.
Ved at give adgang til naturen søger designet at reducere både fysisk og psykisk vold. Det menneskelige anlægskoncept efterligner rytmen og strukturen i hverdagslivet, i håbet om, at de indsatte, efter afsonet straf, får bedre muligheder for at blive en del af samfundet igen med lavere risiko for tilbagefald.
Indtil anstalten åbnede, betød afsoning for alvorlige forbrydelser begået i Grønland, at de indsatte blev flyttet omkring 3.000 kilometer væk til Danmark. Nu har både indsatte og personalet, der arbejder med dem, dramatiske havudsigter og moderne, velovervejede rammer at opholde sig i. Ændringerne påvirker dog ikke kun dem inden for murene; bygningen gør det også muligt for indsatte at blive genforenet med deres familier i Nuuk, da de ikke længere skal sendes til Danmark, men kan afsone tættere på hjemmet.