Anstalten i Nuuk

Anstalten i Nuuk

New Correctional Facility Nuuk exterior18 civic
  • Oplevelse
  • Historie

Rehabilitering i samspil med naturen

Anstalten i Nuuk ligger i det barske terræn i Grønlands kystnære hovedstad og tilbyder rammer for både progressiv rehabilitering og resocialisering. Samtidig er den et markant eksempel på, hvordan arkitektur kan påvirke menneskelig adfærd. Bygningen er designet til at indgyde mening og håb blandt de indsatte, samtidig med at familier i Nuuk kan genforenes.

Anstalten er udformet som en lille landsby fordelt over tre niveauer med boligblokke, arbejdsområder, uddannelses- og sportsfaciliteter, et bibliotek, et sundhedscenter og et kapel. Hertil kommer en administrationsafdeling samt forskellige tekniske og sikkerhedsmæssige installationer. Interiøret er udsmykket af lokale kunstnere med traditionelle grønlandske detaljer, som beriger fællesområderne med landskabsmalerier, traditionelle motiver og udskæringer i perimeterens vægge.

Ved at give adgang til naturen søger designet at reducere både fysisk og psykisk vold. Det menneskelige anlægskoncept efterligner rytmen og strukturen i hverdagslivet, i håbet om, at de indsatte, efter afsonet straf, får bedre muligheder for at blive en del af samfundet igen med lavere risiko for tilbagefald.

Indtil anstalten åbnede, betød afsoning for alvorlige forbrydelser begået i Grønland, at de indsatte blev flyttet omkring 3.000 kilometer væk til Danmark. Nu har både indsatte og personalet, der arbejder med dem, dramatiske havudsigter og moderne, velovervejede rammer at opholde sig i. Ændringerne påvirker dog ikke kun dem inden for murene; bygningen gør det også muligt for indsatte at blive genforenet med deres familier i Nuuk, da de ikke længere skal sendes til Danmark, men kan afsone tættere på hjemmet.

Adresse:
Nuuk, Grønland
Program:
Fængsel
Størrelse:
8.387 m²
Konkurrence:
1. plads i indbudt konkurrence
Bygherre:
Kriminalforsorgen
Samarbejdende arkitekt:
Friis & Moltke Architects
Landskabsarkitekt:
LYTT Architecture
Ingeniør:
Rambøll
Fotos:
Adam Mørk
Rehabilitering efter nordisk model

I udformningen af den nye anstalt i Nuuk er kontrasten mellem skønhed og råhed et gennemgående tema. Åbenhed, lys, udsyn, sikkerhed og fleksibilitet er de bærende værdier bag de 8.000 kvadratmeter, som danner rammen om Grønlands første lukkede fængsel.

Anstalten i Nuuk er skabt med respekt for de enestående omgivelser og understøtter Kriminalforsorgens fokus på balancen mellem straf og rehabilitering. Troen på, at de fysiske rammer har stor betydning for menneskers adfærd og vilje til samarbejde, har motiveret et projekt af høj arkitektonisk kvalitet.

Arkitektonisk er anstalten opbygget af præcist formede bygningskroppe, der følger landskabets naturlige konturer. Med udgangspunkt i terrænets linjer og karakter fremstår bygningernes orientering og skala underordnet omgivelserne. Anstalten bliver derved et sted med en stærk identitet – et veldefineret område i en storslået og vidtstrakt natur.

New Correctional Facility Nuuk aerial2 civic
New Correctional Facility Nuuk exterior10 civic
New Correctional Facility Nuuk exterior14 civic

Kontrasten mellem skønhed og råhed afspejles også i materialevalget: beton, træ og cortenstål. Valget udspringer af ønsket om at tilpasse anlægget til landskabet.

New Correctional Facility Nuuk exterior21 civic

Indendørs er naturen hele tiden nærværende. Vinduerne indrammer de maleriske omgivelser og giver uhindret udsyn til landskabet. Ved at bringe naturen ind i bygningen bliver den en påmindelse om verden udenfor – den verden, som anstalten skal hjælpe de indsatte med at genetablere en relation til.

New Correctional Facility Nuuk interior windowwall civic
New Correctional Facility Nuuk exterior courtyard civic

Anstalten består af fem boligafdelinger med værelser til i alt 76 indsatte, fordelt på både en “åben” og en “lukket” sektion. Designet giver de indsatte mulighed for at opleve døgnets og årets skiftende lys og naturens mange kontraster – sne, is, klipper, mos, blå himmel, sol, nat, dag, fugle og andre dyr. Bygningernes indbyrdes placering understøtter denne oplevelse, og et panoramavindue i fællesrummet bringer naturen helt ind i hver boligafdeling. Fra værelserne har de indsatte frit udsyn til det omkringliggende landskab.

New Correctional Facility Nuuk interior room civic

Projektet rummer desuden værksteds- og fritidsfaciliteter samt områder til besøg. Hertil kommer en administrationsafdeling og en række tekniske og sikkerhedsmæssige installationer.

New Correctional Facility Nuuk interior2 civic
New Correctional Facility Nuuk interior1 civic
New Correctional Facility Nuuk exterior11civic
New Correctional Facility Nuuk interior chapel civic
New Correctional Facility Nuuk interior chapel art2 civic

Et særligt element er anstaltens kapel, hvor de indsatte kan finde ro og fordybelse. Lokale kunstnere har udsmykket bygningen både ude og inde for at skabe en imødekommende atmosfære, der indgyder håb og kreativitet. Motiverne er inspireret af den lokale kultur og naturen omkring Nuuk.

4 billeder
Forrige
Næste
New Correctional Facility Nuuk interior sportsarena2 civic
New Correctional Facility Nuuk exterior17 civic
New Correctional Facility Nuuk exterior4 civic
New Correctional Facility Nuuk exterior12 civic
New Correctional Facility Nuuk aerial1 civic

Den Nye Anstalt i Nuuk er den første af sin art i Grønland – en anstalt, hvor ord som udsyn, respekt og håb er lige så centrale som murene og rammerne.