Ud af 20 ansøgere fra 17 forskellige lande er Gellerup Sports- og Kulturcampus blandt de fire finalister i opløbet om prisen Public Library of the Year 2022.
Prisen, som uddeles af International Federation of Library Associations (IFLA) og Systematic, har til formål at anerkende nye folkebiblioteker, der forener smuk og funktionel arkitektur med kreative it-løsninger og lokal kultur.
I 2016 modtog DOKK1 den prestigefyldte pris, og vi er stolte over igen at være blandt de nominerede.
Prisuddelingen finder sted ved IFLA’s verdenskongres i Dublin sidst i juli.