Ved Gudenåens udløb i Mossø, for foden af Søhøjlandets bakker, ligger Klostermølle. Gennem århundreder har stedet været formet af samspillet mellem naturens kræfter og menneskets brug af landskabet. I dag rummer Klostermølle et stort, men endnu uforløst potentiale.
I en omfattende forundersøgelse udarbejdet af SHL, NIRAS og Bendt Nielsens Tegnestue for foreningen Klostermølles Venner undersøges, hvordan området kan revitaliseres og udvikles til et kraftcenter for naturformidling, kulturhistorie og fællesskab.
Det er den 1300 meter lange Klosterkanal, anlagt af munkene på Voer Kloster i 1100-tallet, som har formet Klostermølles historie. Fra drift af en kornmølle til industrialiseringen, hvor vandets kraft drev papfabrikken på stedet, og til i dag, hvor området fremstår som et unikt natur- og kulturmiljø. Forundersøgelsen tager afsæt i denne særlige relation mellem natur og kultur og peger på, hvordan områdets fredede bygninger kan aktiveres gennem nænsom transformation og nye offentlige funktioner og faciliteter.
Den næsten 100 meter lange tørrelade står centralt i skitseprojektet som et markant stykke industriarkitektur, formet af vindens og landskabets kræfter. Forundersøgelsen peger blandt andet på at åbne bygningen for offentligheden og skabe nye muligheder for udstillinger, kunstinstallationer og formidling af Klostermølles historie. Samtidig foreslås det at fjerne senere tilbygninger for at styrke oplevelsen af tørreladens oprindelige karakter.
Ambitionen er at skabe en mere sammenhængende oplevelse af Klostermølle og styrke forbindelserne mellem bygningerne, landskabet og de offentlige opholdsrum. Et centralt mål er at bevare og udvikle Klostermølle som et åbent og offentligt tilgængeligt natur- og kulturmiljø med fokus på formidling af historien og nye muligheder for ophold, fællesskab og aktiviteter året rundt.