DTU Life Science & Bioengineering vinder German Design Award Gold 2025!

DTU Life Science & Bioengineering vinder German Design Award Gold 2025!

DTU Life Science Bioengineering Interior 10 Adam Mørk education

Bygningen Life Science & Bioengineering på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har modtaget den højeste anerkendelse i kategorien Excellent Architecture ved German Design Award 2025.

”Universitetsbygningen imponerer med sin innovative rumlige komposition, som fremmer tværfaglige møder og skaber en imødekommende atmosfære. Det gennemarbejdede design kombinerer lys og materialer – især træ – på intelligent vis, mens den fleksible struktur muliggør dynamisk anvendelse af rummene”, uddrag fra jurybedømmelse.

Bygningen Life Science & Bioengineering B202 på DTU samler DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet under ét tag. Bygningen er skabt med det formål at styrke det tværfaglige samarbejde mellem de 800 medarbejdere, der har sin daglige gang i den. Vægten på tværfaglighed afspejles tydeligt i bygningens innovative udformning, som skaber et topmoderne og særdeles funktionelt miljø for forskning og samarbejde.

"Denne anerkendelse understreger vores ambition om at skabe arkitektur, der understøtter forskning og videndeling på allerhøjeste niveau," siger partner Anders Wesley Hansen.