endkcn

Statsbiblioteket Victoria

Melbourne/ Australien

Areal/ 13.532 m²
Byggesum/ 392 mio. kr. ekskl. moms
Konkurrence/ 2016, 1. plads i international konkurrence
Status/  Byggeriet opstartes 2017 og forventes afsluttet 2020
Bygherre/ Major Projects Victoria (MPV)/ State Library Victoria (SLV)
Arkitekt/ Schmidt Hammer Lassen Architects/ Architectus/ Andronas Conservation Architects
Ingeniør/ Irwin Consult/ Steensen Varming/ Arup
Øvrige rådgivere/ ID Lab/ McKenzie Group/ Salus

Den 30. marts 2017 afslørede Statsbiblioteket Victoria i Melbourne designet til sin kommende 392 mio. kr. ombygningsplan, Vision 2020. Planen vil returnere 40% mere plads til offentlig brug og transformere biblioteket så det opfylder nuværende og fremtidige behov. Sammen med lokale samarbejdspartnere Architectus og Andronas Conservation Architects har vi skabt det nye moderne design, der har til formål at åbne for nye muligheder, skabe forbindelser og fungere som en ramme for bibliotekets igangværende og fremtidige udvikling.

Som det ældste og mest travle folkebibliotek i Australien, der årligt tiltrækker 1,9 millioner besøgende og mere end 4 millioner online brugere, er Statsbiblioteket en rig og afholdt kulturinstitution i Melbourne, som anvendes af et bredt tværsnit af brugere.

Under designprocessen blev der afholdt en række workshops for at inddrage brugerne direkte i bibliotekets ombygning. Input fra børn, teenagere og deres familier har hjulpet designteamet til at forstå brugernes behov og ønsker til de nye faciliteter.

Det arkitektoniske designkoncept sætter brugerne i centrum, hvilket giver en åben, tilgængelig og indbydende oplevelse for folk i alle aldre og kulturelle baggrunde.

Det nye design åbner fysiske aspekter af biblioteket som vil udvide dets funktionalitet. Mens rum som Ian Potter Queens Hall og gallerier bogstaveligt talt ”låses op” og frigives til offentligheden, bliver Trescowthick Informationscenter (TIC) og de store indre gårdrum redesignet for at bringe deres arkitektoniske og funktionelle potentiale til live.

Nye og engagerende rum for børn, familier og unge vil blive oprettet for at give næring til kreativ læring, færdigheder og leg. Designet omfatter også nye teknologi-aktiverede rum til iværksætteri og innovation for at støtte og stimulere den kreative økonomi.

Vi øger brugen af bygningen ved hjælp af en revurdering og fleksible bygningsstrategier. De arkitektoniske indgreb fremhæver de iboende kvaliteter af den højtskattede institution og opfordrer samtidig de besøgende til at opleve en række rum med forskellige atmosfærer og anvendelser.

Vores koncept giver en stærk ’designlinje’, som vil fungere som en ramme for nuværende og fremtidige tiltag.

lignende projekter/