endkcn

Finger C Københavns Lufthavn

København/ Danmark

Areal/ 6.300 m2
Byggesum/ 172,5 mio. kr. ekskl. moms
Status/ Opført i 2015
Bygherre/ Københavns Lufthavne A/S
Ingeniør/ Moe A/S

Københavns Lufthavn oplever, som en af de største hubs i Nordeuropa, en stadigt stigende passagervækst. Udvidelsen af Finger C er en vigtig del af lufthavnens vækststrategi, hvor der nu er skabt plads til Airbus 380 flyet – verdens største passagerfly. Den 6.300 m2 nye udvidelse rummer tre nye gates og lounges. Den tilbyder en nyfortolkning af det eksisterende lufthavns design, samt nytænkning af passagerflow og logistik hvor ’nudging’ princippet har spillet en afgørende rolle.

For at give de bedst mulige rammer for håndtering af flyene, var der behov for en bygning med færrest mulige søjler og meget store spænd, hvilket fører til en mere klar og utraditionel lufthavns arkitektur. Vi har udfordret det traditionelle gate design ved at designe bygningen i en sommerfugl form. Den sorte rektangulære to-etagers bygning har indskæringer i begge sider, hvilket giver plads til at flyene kan gate meget tæt på bygningens vinduer.

Via vores venner fra Republic of Fritz Hansen kan du få et indblik i vores nye Finger C udvidelse i Københavns Lufthavn! Arkitekt Nanna Wohlfeldt forklarer konceptet bag designet.

Facaden er holdt helt i sort med sorte trapez-plader, der også kører forbi vinduerne og giver et blidt lys inde i loungen på nær ved de store vinduespartier ved indskæringerne, hvor dagslyset frit strømmer ind og giver et dramatisk udkig til de enorme fly udenfor. De store cirkulære lamper er bygningens DNA, som definerer det rumlige venteområde og trækker reference til det oprindelige lufthavnsdesign i Terminal 2.

lignende projekter/