endkcn

Nykredits Hovedkontor

København/ Danmark

Areal/ 24.000 m²
Konkurrence/ 1998, førstepræmie i international konkurrence
Status/ Opført i 2001
Bygherre/ Nykredit
Landskabsarkitekt/ GHB Landscape
Ingeniør/ Carl Bro
Interiør design/ shldesign
Præmieringer/ 2002, FX International Interior Design Award i kategorien Best Office Building/ 2001, Københavns Kommunes Arkitekturpris

Nykredits hovedkvarter er tænkt som en gennemsigtig kube, der giver klare visuelle forbindelser til Københavns Havn. Den ti etager høje glasstruktur, der er en af Københavns største kontorbygninger, omfatter et dramatisk atrium badet i dagslys, lys som føres videre til alle niveauer. På trods af bygningens store glasfacader er termisk belastning reduceret ved indtag af vand fra den nærliggende havn til afkøling af bygningen samt er den dobbelte facade udformet med sektioner, som kan åbnes for naturlig ventilation.

Indgangsetagen huser receptionen og et auditorium. Herfra fører en trappe op til atriet, hvor svævende mødelokaler, glaselevatorer, trapper, balkoner og gangbroer skaber et livligt arbejdsmiljø; tre frithængende mødelokaler udført i glas svæver ud fra tredje og sjette etage.

Udhængte - næsten svævende - "mødebokse" med sider i mørkt wenge træ skaber dynamik i det høje atrium og fremhæver mødelokalet som en vigtig fælles funktion.

Dette er et meget funktionelt rum, men det er også konstant dynamisk og tilbyder en imponerende bredde i aktivitet og atmosfære.

Flere internationalt anerkendte kunstnere har bidraget til indretningen af bygningen. Olav Christopher Jenssen har skabt et 30 meter langt vægmaleri, mens en kæmpe bronzeskulptur af billedhuggeren Per Kirkeby står centralt i atriummet. Kirkeby har også designet den tilstødende plads, befolket med 20 bronzeskulpturer.

lignende projekter/