endkcn

NIO House Hangzhou West Lake

Hangzhou/ Kina

Areal/ Total GFA 1.221 m²
Status/
Opført i 2018
Bygherre/ NIO
Arkitektur & Indretning/ Schmidt Hammer Lassen Architects
Belysning/ ViaBizzuno
Foto/ SchRAN

Det andet NIO House showroom designet af Schmidt Hammer Lassen Architects åbnede for nylig i Hangzhou, Kina med udsigt over West Lake søen, et område der er optaget på UNESCO Verdensarvsliste og er en af de smukkeste seværdigheder i landet. Ligesom med arkitektvirksomhedens første NIO House, der åbnede i Shanghai i februar, er NIO House West Lake en designstærkt fortolkning af et traditionelt showroom for det innovative elbilfirma NIO. Som global start-up designer og udvikler NIO ydedygtige elektriske og selvstyrende køretøjer, der med et ukonventionelt syn på bilindustrien også redefinerer hvad høj service er for en bilproducent.

Beliggende på den naturskønne West Lake Waterfront i Hangzhou, Kina, smelter det nye bilgalleri og klubhus til
bilfabrikanten NIOs brand sammen med West Lake-kulturen og giver besøgende et multisanseligt indblik i NIOs miljømæssigt forankrede brandfilosofi.

Himmelen over West Lake er overført til bygningens øvre niveau med en reflekterende glasfacade. Om dagen forandrer facaden sig i samspil med bevægelser fra solen, skyer og træer. Om natten kommer bygningen til live med forskellige grupper af lys og aktiviteterne indenfor.

NIO-logoet, der kombinerer forestillingen om at bevæge sig ind i fremtiden med billedet af at køre ind i horisonten, er inspireret af horisonten over West Lake søen. Designet af Hangzhou showroomet henter inspiration i denne enkle dikotomi af himlen og vandet.

Ved at indstille en fuldt spejlvendt glasfacade foran søjlerne, viser billedet af en ren og moderne udstillingsobjekt sig, hvilket fremkalder følelsen af en storstilet samtidskunstinstallation. Med en hel vinduesvæg udstilles NIOs nyeste bilmodeller, der tiltrækker forbipasserende med sin åbne og indbydende kvalitet.

Den solide lyse terrazzo repræsenterer NIO brandets stærke fundament og er valgt til væg- og gulvfladerne i stueetagens udstillingsområde. Den specialfremstillede terrazzo indeholder tre typer mellemstore stenskærver og skaber en varm følelse i rummet.

Ved at fremhæve den perfektion, som kunderne kan finde i NIOs produkter, skaber en perfekt buet terrazzo overflade en glidende sammenhæng mellem væg og gulv. I kontrast hertil blev der valgt en blødere materialepalette til konstruktionsområdet, hvor kunderne kan tilpasse deres køretøjer.

Douglas fyrretræ og en specialfremstillet polstret bænk skaber et område, hvor besøgende kan hvile sig eller betragte og udvælge forskellige bilfunktioner på den interaktive displayvæg. De varme farver og materialer skaber ro omkring de udstillede produkter.

Placeret over showroomet er et loungeareal, der er med en række special-indrettede områder for medlemmer fordelt på tre etager med forskellige niveauer af uforstyrrethed og komfort.

Bygningens andet niveau kaldet Dagligstuen får man adgang til via en skjult udskåret trappe og giver adgang til åbne mødesteder, et langt fællesbord og et åbent køkken.

Douglasgran og asketræ er de primære materialer, der er anvendt i stuen, hvilket giver stedet en hjemlig, skandinavisk stemning. Andet niveau huser også et børneområde, der er kendt som Joy Camp, der indeholder moderne møbler, bygget i bogreoler, polstrede overflader og trapper til leg og historietid.

Det tredje niveau er et privat rum reserveret til NIO House medlemmer, der indeholder en intim lounge, et forum til forelæsninger og præsentationer, en biblioteks lounge og private mødelokaler. Hvert af etagerne i NIO House Hangzhou har udsigt over søen og er beklædt med varme, kraftige tekstiler, lyse træmøbler og undertoner og naturlige materialer som terrazzo, glas og reflekterende metal.

Hele NIO House Hangzhou er et sted, hvor man kan udforske, mødes, slappe af og nyde det med hele familien - et hjem udenfor hjemmet for ejerne af NIO-produkter.

related projects/