Rejsegilde for Danmarks første
0-energikontorhus i Viby
– 21/12-2011
Rejsegilde for Danmarks første
0-energikontorhus i Viby
Schmidt Hammer Lassen - SHL
schmidt hammer lassen architects vandt i 2009 totalentreprisekonkurrencen på den nye bygning sammen med E. Pihl & Søn. Den nye bygning ligger ved siden af Aarhus Kommunes eksisterende administrationsbygning, som også er tegnet af schmidt hammer lassen architects og blev færdig i 2005.
Aarhus Kommunes bæredygtige ambitioner har været bærende for udviklingen af projektet. Ifølge Laura Hay repræsenterer 0-energikontoret et fyrtårn på bæredygtighed og et strategisk eksempel i kommunens klimaplan. Det er udstyret med 1.100 m2 solceller til el-produktion og 420 m2 solvarme til absorptionskøling og opvarmning af vand. Der er anvendt facader af genbrugt flaskeglas og en ultraslank højisolerende vakuumisolering i væggene. Det er et materiale, der reducerer væggenes tykkelse væsentligt i forhold til brugen af mineraluld.
Bygningen fremstår rationel og enkel som en helstøbt klassisk moderne komposition. Den består af to parallelle stænger i to og tre etager forbundet af tre tårnbygninger med elevatorer, toiletter og rengøringsrum. Dermed friholdes kontorarealerne for funktionelle enheder og er ekstremt fleksible med hensyn til indretning og brug.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
