shl, install flashplayer


sust-DANE-able i London

– 02/07-2008

Schmidt Hammer Lassen - SHL


I forbindelse med udstillingen besøgte Brian Mikkelsen og den danske ambassadør i London Birger Riis Jørgensen schmidt hammer lassen architects’ kontor i London. Her blev de introduceret til tegnestuens engelske projekter, der i dag tæller Aberdeen University New Library, City of Westminster College, et nyt Library & Learning Center i Sheffield samt udviklingen af The Creative Industries Quarter i Barking i det østlige London. Kontoret, som åbnede med fire medarbejdere i 2007, er siden vokset kraftigt og tæller nu 25 medarbejdere.

Kulturministeren var på besøg hos schmidt hammer lassen architects som en del af en rundtur, hvor eksempler på dansk arkitektur i London blev vist frem.

Dansk arkitektur som internationalt brand

”Dansk arkitektur er et fantastisk internationalt brand, og vores arkitektur er en hastigt voksende eksportvare. Danske arkitekter vinder masser af internationale konkurrencer, og det skal vi være stolte af. Sidste år offentliggjorde vi en arkitekturpolitik, der har internationalisering af dansk arkitektur som et væsentligt udviklingsmål. Det er min forhåbning, at denne spændende udstilling vil vise det britiske publikum, at vi har en bred vifte af danske arkitektvirksomheder af en rigtig høj kvalitet,” udtaler Kulturminister, Brian Mikkelsen.

Den stigende interesse for dansk arkitektur kunne også læses i interessen på ambassaden – mere end 200 interesserede potentielle kunder mødte op for at se de danske projekter, der blev udstillet på ambassaden. schmidt hammer lassen architects viste bl.a. det tjekkiske prisbelønnede kontorbyggeri Amazon Court i Prag, som indeholder væsentlige bæredygtige tiltag. I alt 18 danske arkitektfirmaer deltager i udstillingen, som varer frem til d. 12. juli 2008.




In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!