shl, install flashplayer


schmidt hammer lassen architects med i slutrunden om Deichmanske Bibliotek i Oslo

– 30/03-2009

Schmidt Hammer Lassen - SHL


SHL - Schmidt Hammer Lassen - schmidt hammer lassen architects med i slutrunden om Deichmanske Bibliotek i Oslo image

Et vigtigt element i konkurrencen var kravene til bæredygtighed. Her har schmidt hammer lassen architects allieret sig med Werner Sobek Green Technologies, der er en af verdens fremmeste eksperter på bæredygtige løsninger.

Energirigtigt bibliotek

”Vores bibliotek vil være det første energiaktive biblioteksbyggeri i verden. Det er en videreudvikling af passivhuset; ikke alene bruger det udelukkende vedvarende energi, det skaber samtidig et overskud af energi. Vi gør meget ud af det sanselige og lægger vægt på menneskeligt velvære og socialt ansvar, og vores hus er åbent, fremkommeligt og demokratisk. For at dette kan spille sammen med bæredygtighed og de tekniske krav har Professor Werner Sobek ydet en uvurderlig konsulentbistand,” forklarer Bjarne Hammer, partner i schmidt hammer lassen architects.

Åbenhed og imødekommenhed

WSGreen Technologies har taget udgangspunkt i designteamets ønske om, at det vigtigste parameter ved biblioteket skal være åbenhed og imødekommenhed. WSGreen Technologies har derefter udviklet et koncept, der trods glasfacaderne har gjort biblioteket fuldstændigt selvforsynende med energi og tilmed leverandør af et energioverskud. Energien produceres med fotovoltaiske celler i facaden og hydroelektricitet hentet fra Akers Elven ved siden af. Målet er at lave en bygning, der er fuldstændig CO2-neutral og med minimale driftsomkostninger.




In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!