schmidt hammer lassen architects vinder igen i Malmø
– 01/09-2008
schmidt hammer lassen architects vinder igen i Malmø
Schmidt Hammer Lassen - SHL
Bearbejdningen af projektet tager udgangspunkt i at genskabe de kvaliteter, som det oprindelige Carolus-kvarter havde inden centrets opførelse. Små pladser, stræder, passager og overraskende byrum spiller således en central rolle for at bibringe en fornemmelse af at bevæge sig gennem et intimt byrum.
Arkitektonisk vil det nye Caroli blive præget af lyse indbydende rum, enkle funktionelle løsninger og en udpræget brug af dagslys, som skal være med til at skabe et lyst og behageligt indeklima og et reduceret energiforbrug.
Facadekarakteren skabes, så den kommer til at fremstå med større variation end i dag. Små ryk og forskydninger i facaden sørger for at nedbryde skalaen i øjenhøjde og skabe små nicher for impulsivt ophold. Samtidig vil flere passager samt nye ind- og udgange øge åbenheden og invitere de forbipasserende indenfor.
Foruden shopping indeholder Caroli også en boligbebyggelse i tæt tilknytning til centret. Ombygningen af Caroli forventes påbegyndt i 2009.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
