shl, install flashplayer


Multimediehuset i Århus til 1,7 mia. kr. skal tegnes af schmidt hammer lassen architects

– 03/03-2009

Schmidt Hammer Lassen - SHL


SHL - Schmidt Hammer Lassen - Multimediehuset i Århus til 1,7 mia. kr. skal tegnes af schmidt hammer lassen architects  image

Projektet er et af de største byudviklingsprojekter i Århus med et budget på omkring 1,7 mia. kr. Ansvarlig partner Kim Holst Jensen siger, ”Det her er et vigtigt projekt for vores tegnestue. Århus er vores by. Vi har alle udgangspunkt i Århus og er en del af miljøet. Derfor er vi glade for at kunne bidrage til udviklingen af byen med det her projekt. Området ved havnen har været en faglig udfordring i mange år, men det nye multimediehus er et væsentligt bidrag til at løse den gordiske knude”.

Hovedgrebet er et overdækket byrum. En svævende, vægtløs heptagonal skive over et åbent medielandskab er det syn, der vil møde besøgende og århusianerne, når de nærmer sig havnen. Arkitekterne understreger, at Multimediehuset ikke bare er en bygning. Det er en helt ny profil i byen, der vil ændre byens selvopfattelse.

Ny generation af biblioteker

For tegnestuen repræsenterer Multimediehuset afsættet til en helt ny generation af biblioteker, som schmidt hammer lassen architects påvirker udviklingen af. Det er en videreudvikling af det demokratiske, åbne, mangfoldige bibliotek, som tegnestuens andre projekter – herunder Det Kongelige Bibliotek, Halmstad Bibliotek, Växjö Stadsbibliotek og University of Aberdeen Library – er gode eksempler på. Det ny Multimediehus bringer tegnestuen et stort skridt videre i denne holdningsarkitektur.




In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!