Nyt biblioteks- og læringscenter på vej i Sheffield
– 15/04-2008
Nyt biblioteks- og læringscenter på vej i Sheffield
Schmidt Hammer Lassen - SHL
Bygningen indskriver sig i den skandinaviske arkitekturtradition, idet den dels åbner sig mod sine omgivelser og samtidig aktivt søger at udnytte dagslyset. Biblioteket har endvidere et højt ambitionsniveau hvad angår den bagvedliggende miljømæssige strategi og tilsigter et lavt energiforbrug. Blandt andet tages der omfattende hensyn til reduktion af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne.
Biblioteks- og læringscentret er en del af den udviklingsproces, der i disse år finder sted i Chaucer Buchanan District Centre i den nordlige del af Sheffield. Denne nye revitaliserede bydel bliver et område med stor diversitet – med boligområde, butiksmiljø og en ny offentlig plads, som omkranser biblioteket.
”Projektet indebærer en revitalisering af området, som virkelig er tiltrængt. Vores vision er at skabe et unikt, imødekommende, åbent og moderne byområde, som vil opfordre til udendørsaktiviteter og et levende miljø i gadeplan,” siger Stephen David Willacy, partner i schmidt hammer lassen architects.
schmidt hammer lassen architects har for nylig fået en såkaldt planlægningstilladelse – planning approval – for det nye byggeri. Dermed er projektet trådt ind i den afgørende fase, hvor arbejdet med at virkeliggøre de arkitektoniske ideer og visioner kan begynde.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
