shl, install flashplayer


Bæredygtig masterplan under udvikling

– 09/07-2008

Schmidt Hammer Lassen - SHL


ECOBAY er en moderne, multifunktionel bydel med boliger, erhverv, skoler, små lokale butikker, caféer og børnepasning – i det hele taget alle de tilbud og services, som kræves i en mangfoldig og levende bydel.

Processen har fra begyndelsen været styret mod at skabe en bæredygtig bydel. For eksempel skaber et mangeartet miks af forskellige funktioner i bydelen et markant lavere transportbehov, idet de fleste dagligdags destinationer er organiseret, så de kan nås til fods eller på cykel. Desuden anvendes geotermisk energi, vindenergi fra etablering af mindre vindmølleparker og udnyttelse af overskydende energi fra et nærliggende rensningsanlæg. Endelig bærer den nye masterplan præg af en grundig og konsekvent indplacering af bygningerne i henhold til forudgående klimatiske studier.

Boligerne i ECOBAY bliver opført med forskellige energiprofiler – visse boliger vil således opnå en energibesparelse på hele 70% af det normale energiforbrug.

Byplanen fremstår organisk og nærmest romantisk i sit udtryk, men det bagvedliggende rationale har været at håndtere de til tider barske vinde, som kommer ind fra Østersøen. I stedet for et rigidt bydesign har man skabt et gennemgående grid i organiske former, som mest af alt giver associationer til strandens klitter.

Masterplanen omfatter 481.000 m2, som udvikles inden for en periode på ca. 15-20 år. Til den tid vil ca. 6.000 mennesker bo og arbejde i ECOBAY.

ECOBAY udvikles i et samarbejde med bygherren ECOBAY OÜ, Buro Happold Rådgivende Ingeniører og Møller & Grønborg.




In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!