Saltkrystaller bliver Helsingborgs nye vartegn
– 27/01-2010
Saltkrystaller bliver Helsingborgs nye vartegn
Schmidt Hammer Lassen - SHL
Bygningen får adresse på byens mest attraktive grund langs Hamntorget og Helsingörskajen og bliver således havnebyens nye landmærke.
Kongrescentret, der starter som tre etagehøjder, stiger trinvist og ender med hotellets 12 etager i det sydøstlige hjørne. Hotellet har 230 værelser. Den sammenhængende volumen følger havnepromenaden og vil bidrage til udviklingen af bylivet i havneområdet med caféer, butikker og et utal af pladser og grønne byrum til byens borgere og besøgende. Facadernes generiske og knækkede udtryk forsætter ud i promenadepladsens belægning, således at der opstår en sammenhæng mellem de vertikale og horisontale flader.
Mod vest varierer de selvstændige boligblokke i to til ni etager med de højeste etager på nordsiden, så alle 130 lejligheder får godt med lys fra syd. Deres forskudte facader og højder giver dem en åben og let struktur. Boligerne ligger i forlængelse af hotel- og kongrescentret langs vandet og udgør en del af den nye havnepromenade. Strøget, der skiller boliger og kongresfaciliteter, bliver også integreret i det kommende havnebyrum.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
