Schwabinger Tor Hotel (2010)
Schmidt Hammer Lassen - SHL
Facts:
Arkitekt
schmidt hammer lassen architects
Bygherre
Jost Hurler Beteiligungs- und Verwaltungsgesellschaft GmbH & Co. KG
Areal
Ca. 40.000 m2
Antal værelser
Ca. 300
Konkurrence
2009 - 2010, førstepræmie i indbudt international konkurrence
Status
Opførelse 2012 - 2014
Description:
Det 40.000 kvadratmeter store femstjernede hotelprojekt er placeret i den nye bydel Schwabinger Tor langs den nordlige ende af Leopoldstrae i München, Tyskland. Udfordringen i konkurrencen var at bringe Münchens byarkitektoniske karakteristika med det liv og den atmosfære, som det historiske centrum er kendt for, med ind i den nye og moderne bydel.
Det arkitektoniske koncept tager udgangspunkt i tre elementer; en analyse af den historiske by med buer, hvælv og arkader; et tæt samspil med masterplanens boulevarder, pladser og stræder; og et fokus på det enkelte menneske og hotelgæstens oplevelse.
Arkademotivet er kendt i München og er med til at formulere en overgang mellem den offentlige plads og det private rum. Der opstår et semioffentligt rum, hvor folk kan opholde sig og betragte livet i byen. Det er denne værdi, som er integreret i designet af hotellets stueetage.
Mod nord og syd danner to nye bypladser naturlige ankomstområder til hotellet og konferencecenteret, som yderligere er understreget af to markante, gyldne hvælvede rum. Disse helt unikke rum giver følelsen af at være en del af noget særligt for både hotelgæsten og den forbipasserende. Det er betagende, storladent og luksuriøst.
Hotelværelserne er ved et enkelt arkitektonisk træk gjort helt specielle. De integrerede store og luksuriøse badeværelser er en form for private sparum med dagslys og visuel kontakt til det grønne, og de giver en afslappet og karakterfuld atmosfære i alle hotellets værelser. Brugen af dagslys er et gennemgående tema, som vil give hotelgæsten en udsøgt oplevelse og sætte helt nye standarder for luksushoteller.
Download:
Der er copyright på alle illustrationer, der findes på schmidt hammer lassen architects' hjemmeside.
Det er dog tilladt at downloade eller kopiere materiale til brug for presseomtale eller til ikke-kommercielt brug. Det forudsættes altid, at ophavsrettens love og regler respekteres, og at der på ingen måde ændres eller manipuleres med illustrationerne.
Ved anvendelse af billeder, diagrammer og tegninger bedes schmidt hammer lassen architects angives som kilde.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
