Det Kongelige Bibliotek (1999)
Schmidt Hammer Lassen - SHL
Facts:
Arkitekt
schmidt hammer lassen architects
Bygherre
Kulturministeriet
Areal
21.000 m² nybyggeri
7.000 m² restaurering
Byggesum
Kr. 367,5 mio. ekskl. moms
Konkurrence
1993, førstepræmie i europæisk arkitektkonkurrence
Status
Opført i 1999
Ingeniør
Moe & Brødsgaard A/S
Priser
1999, Trævarebranchens Informationsråds pris, Banebrydende anvendelse af træ
2000, Københavns Kommunes Arkitekturpris
2000, Nomineret til Mies van der Rohe Prisen
2001, Nykredits Arkitekturpris
2003, Du Pont Benedictus Prisen
Description:
Det Kongelige Bibliotek er med sine skarptskårne linjer og skinnende, polerede overflade et af Københavns havnefronts mest betydningsfulde arkitektoniske pejlemærker. Beklædningen i sort granit har givet udvidelsen af Det Kongelige Bibliotek tilnavnet Den Sorte Diamant.
Udvidelsen, der ligger i det historiske hjerte af København og rummer en række forskellige kulturfaciliteter, markerer et radikalt skifte fra det traditionelle biblioteks organisering. Bygningen, der er åben og grundlæggende demokratisk, rummer videnskabelige og litterære institutioner, udstillingsrum, en boghandel, en café, en restaurant, en tagterrasse og en sal med 600 pladser til koncerter, teater og konferencer. Udvidelsen har fordoblet bibliotekets samlede størrelse. De åbne hylder har plads til mere end 200.000 bøger mod den hidtidige kapacitet på 45.000 bøger. Der er seks læsesale med i alt 486 siddepladser.
Det nye bibliotek består af syv etager og en kælder. Den helt sorte kube er opdelt i to af et stort glasklædt atrium, der rummer hovedparten af bibliotekets funktioner. Det centrale rum med den panoramiske udsigt ud over havnefronten fungerer samtidig som en vigtig kilde til dagslys, der spreder sig til hele bygningen.
Det Kongelige Bibliotek er blevet et ikon for København – et prominent, tilgængeligt og folkeligt omdrejningspunkt for byens liv. Bygningen er udformet med henblik på at skabe et uformelt mødested for borgere i København, studerende, turister og restaurantgæster. De dynamiske rum er fyldt med mennesker, bevægelse og liv, og bygningen forbinder på raffineret vis både offentlige og private områder. Formålet med pladsen omkring bygningen er også at skabe et naturligt mødested for alle i København.
Download:
Der er copyright på alle illustrationer, der findes på schmidt hammer lassen architects' hjemmeside.
Det er dog tilladt at downloade eller kopiere materiale til brug for presseomtale eller til ikke-kommercielt brug. Det forudsættes altid, at ophavsrettens love og regler respekteres, og at der på ingen måde ændres eller manipuleres med illustrationerne.
Ved anvendelse af billeder, diagrammer og tegninger bedes schmidt hammer lassen architects angives som kilde.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
