NATO's Nye Hovedkvarter (2001)
Schmidt Hammer Lassen - SHL
Facts:
Arkitekt
schmidt hammer lassen architects
Bygherre
NATO
Areal
184.000 m²
Byggesum
Kr. 2,2 mia. ekskl. moms
Konkurrence
2001 - 2002, finalist i international arkitektkonkurrence
Status
Konkurrenceforslag
Ingeniør
COWI A/S
Description:
Cirklen som et symbol på enhed, åbenhed og samarbejde er en gennemgående arkitektonisk figur i designforslaget til NATO’s nye hovedkvarter i Bruxelles. I projektforslaget ligger det nye hovedkvarter som et stort, cirkulært bygningsanlæg – en hvid, transparent og sluttet enhed på en åben og plan flade.
Den fortættede cirkulære struktur har en diameter på 380 meter og er omkranset af en 30 meter høj, hvid søjlegang. Cirklen er placeret på en stor blå vandflade, der angiver en distance til omgivelserne – men som også fungerer som et samlende landskabsarkitektonisk element, der strækker sig helt ind mellem NATO’s mange enheder. Et stort kryds med skæringspunkt mellem en nord-sydvendt og en øst-vestvendt akse i cirklens centrum rummer hovedkvarterets mange fælles funktioner. Ved cirklens sydligste del frembringer et bueformet skår i cirklen et markant selvstændigt bygningselement – NATO's konferencecenter.
Hovedkvarterets overordnede udtryk er nøgternt og lyst, mens konferencecentrets indre organiske volumener er beklædt med bronzerede metalplader og dermed har et varmt og glødende udtryk.
Download:
Der er copyright på alle illustrationer, der findes på schmidt hammer lassen architects' hjemmeside.
Det er dog tilladt at downloade eller kopiere materiale til brug for presseomtale eller til ikke-kommercielt brug. Det forudsættes altid, at ophavsrettens love og regler respekteres, og at der på ingen måde ændres eller manipuleres med illustrationerne.
Ved anvendelse af billeder, diagrammer og tegninger bedes schmidt hammer lassen architects angives som kilde.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
