Krysset, Hurum videregående skole (2007)
Schmidt Hammer Lassen - SHL
Facts:
Arkitekt
schmidt hammer lassen architects
Bygherre
Buskerud Fylkeskommune
Areal
6.939 m²
Konkurrence
2007, førstepræmie i indbudt arkitektkonkurrence
Status
Konkurrenceforslag
Ingeniør
Multi Consult
Landskabsarkitekt
Kristine Jensens Tegnestue
Description:
Krysset er en videregående skole kombineret med erhverv og kulturhusfunktioner. Krysset er et samlingspunkt for hele lokalområdet – et knudepunkt, hvor vejene krydses af studerende, besøgende, turister, erhvervsdrivende og alle beboere i lokalområdet, der benytter skolen og de kulturelle tilbud.
Bygningen ligger omsluttet af skoven, men er knyttet til den nærliggende bebyggelse Sætre. Huset der er åbent, ekspressivt, dynamisk og inviterer til mangfoldighed - et sted, hvor alle veje mødes. Arkitekturen understreger husets funktion som samlingspunkt for hele oplandet med bygningsvolumener, der som en kompasrose peger ud mod sin omverden.
Bygningen lejrer sig på et plateau op ad fjeldet med udsigt over det kuperede, faldende terræn og over skoven og fjorden. Den indskriver sig i landskabet, hvis formationer lades uberørte i skolens omgivelser, mens dens karakteristiske, skarptskårne form tegner kontrast til bevoksningens mangfoldige naturlige former.
Indenfor i skolen rejser et stort åbent atrium sig og skaber visuel kontakt mellem bygningens fire etager. Atriet udspringer fra stueetagens åbne foyer, der er skolens hjerte og forbinder størstedelen af de mange fælles funktioner såsom kultursalen, biblioteket, caféen og scenen for dans og performance. I bygningens åbne foyer kan udstillinger, arrangementer og uformelle møder finde sted. Den er husets torv, hvor folk samles og krydser hinandens spor.
Download:
Der er copyright på alle illustrationer, der findes på schmidt hammer lassen architects' hjemmeside.
Det er dog tilladt at downloade eller kopiere materiale til brug for presseomtale eller til ikke-kommercielt brug. Det forudsættes altid, at ophavsrettens love og regler respekteres, og at der på ingen måde ændres eller manipuleres med illustrationerne.
Ved anvendelse af billeder, diagrammer og tegninger bedes schmidt hammer lassen architects angives som kilde.
In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
