shl, install flashplayer


Kontortårnet Warszawa (2011)

Schmidt Hammer Lassen - SHL


Facts:

Arkitekt

schmidt hammer lassen architects

Bygherre

UBS Real Estate Kapitalanlagegesellschaft mbH

Areal

60.000 m2

Konkurrence

2011, første præmie i inviteret international konkurrence

Status

Opføres 2012-2016

Ingeniør

ARUP

Description:

Det nye 188 meter høje kontortårn er placeret i finansdistriktet i det centrale Warszawa og vil erstatte den eksisterende ”Ilmet” bygning. Bygningen vil med sin elegante form fremstå som et moderne og let genkendeligt vartegn i Warszawas skyline.

Formålet med konkurrencen var at designe et kontortårn, der både kunne blive et nyt vartegn i Warszawas skyline og samtidig udnytte potentialet i den unikke historiske placering.

Bygningen består af tre individuelt aftrappede og rektangulære volumener, hvis højde stiger mod øst. Facaderne skaber en subtil rytme i bybilledet ved skiftevis at forskyde sig ind og ud, mens de skrånende tagflader giver optimale lysforhold for de omkringliggende bygninger.

Det arkitektoniske udtryk i top og bund hænger formmæssigt sammen, da det spektakulært udformede loft i lobbyen på gadeniveau formmæssigt korresponderer med de skrånende tagflader og herved får bygningen til at fremstå som et skulpturelt objekt.

Den åbne lobby tillader Warszawas indbyggere at passere igennem bygningen, og der skabes forbindelse mellem pladsen og parken foran bygningen og de historiske ejendomme mod syd.

Den fremtidige bygning vil tilbyde en stor mængde attraktive offentlige arealer og bidrage til den prominente placering og hele det omkringliggende kvarter.

Bygningen er designet til at reducere energiforbrug, med henblik på at kvalificere til den højeste grad af bæredygtighedscertificering som BREEAM Excellent eller LEED Gold status. Det modulære facadesystem med gulv-til-loft glaselementer giver stor transparens, såvel som fuldt integreret solafskærmning og lysreflekterende skodder. De skrånende tagflader er udstyret med solceller og elementer til regnvandsopsamling. Den samlede bæredygtighedstilgang er kendetegnet ved en kombination af intelligent brug af bygningen og en minimering af tekniske installationer gennem brug af passive elementer.

Download:

Der er copyright på alle illustrationer der findes her på schmidt hammer lassen architects hjemmeside.

Det er dog tilladt at downloade/kopiere materiale til brug for presseomtale eller ikke-kommercielt brug. Det forudsættes altid, at ophavsrettens love og regler respekteres, samt at der på ingen måde ændres eller manipuleres med illustrationerne.

Ved anvendelse af billeder, diagrammer og tegninger bedes schmidt hammer lassen architects opgives som kilde.


SHL - Schmidt Hammer Lassen - Kontortårnet Warszawa (2011) - image 1
SHL - Schmidt Hammer Lassen - Kontortårnet Warszawa (2011) - image 2
SHL - Schmidt Hammer Lassen - Kontortårnet Warszawa (2011) - image 3
SHL - Schmidt Hammer Lassen - Kontortårnet Warszawa (2011) - image 4
SHL - Schmidt Hammer Lassen - Kontortårnet Warszawa (2011) - image 5
SHL - Schmidt Hammer Lassen - Kontortårnet Warszawa (2011) - image 6
SHL - Schmidt Hammer Lassen - Kontortårnet Warszawa (2011) - image 7
SHL - Schmidt Hammer Lassen - Kontortårnet Warszawa (2011) - image 8


In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!