shl, install flashplayer


Meeting Point Malmø (2008)

Schmidt Hammer Lassen - SHL


Facts:

Arkitekt

schmidt hammer lassen architects

Bygherre

Skanska Öresund AB

Areal

21.500 m²

Konkurrence

2008, førstepræmie i åben international konkurrence

Status

Opføres 2009 - 2011

Ingeniør og totalentreprenør

Skanska AB

Landskabsarkitekt

schmidt hammer lassen architects

Description:

Meeting Point Malmø er et ambitiøst projekt – en 45 meter høj 12-etagers fleksibel bygning, der samler udstillings- og koncertsal, restaurant, hotel, butikker og caféer under ét og samme tag. Med placeringen midt i havneområdet bliver Meeting Point Malmø det naturlige centrum og en katalysator for den løbende omdannelse af havneområdet – et knudepunkt, som vil summe af liv og aktivitet døgnet rundt.

Den nye bygnings arkitektoniske udtryk er strengt geometrisk og enkel. Den er et moderne, progressivt stykke arkitektur formgivet til at indtage en værdig plads blandt både de moderne og klassiske naboer. Bygningen ligger i centrum af Universitetsholmen, som er et stemningsfuldt studentermiljø ved havnen. Bygningen fremstår med en facade i mørkt glaseret tegl, der får liv af kontrastfyldte hvide vinduesrammer.

Arkitekturen er enkel og tydelig, og der er især lagt vægt på måden, hvorpå den nye bygning åbner sig mod sin bymæssige sammenhæng, herunder etableringen af et nyt offentligt torv.

Glasfacaden styrker yderligere forbindelsen mellem bygningens indre og ydre, og når vejret tillader det, kan en del af facaden skydes til side, så oplevelsen af ude og inde helt udviskes.

Meeting Point Malmø er projekteret som en energieffektiv bygning med en bæredygtig profil, der overgår lovkravene. schmidt hammer lassen architects har skabt en ikonisk bygning, der i høj grad vil berige Malmøs byliv.

Download:

Der er copyright på alle illustrationer, der findes på schmidt hammer lassen architects' hjemmeside.

Det er dog tilladt at downloade eller kopiere materiale til brug for presseomtale eller til ikke-kommercielt brug. Det forudsættes altid, at ophavsrettens love og regler respekteres, og at der på ingen måde ændres eller manipuleres med illustrationerne.

Ved anvendelse af billeder, diagrammer og tegninger bedes schmidt hammer lassen architects angives som kilde.


SHL - Schmidt Hammer Lassen - Meeting Point Malmø (2008) - image 1
SHL - Schmidt Hammer Lassen - Meeting Point Malmø (2008) - image 2
SHL - Schmidt Hammer Lassen - Meeting Point Malmø (2008) - image 3
SHL - Schmidt Hammer Lassen - Meeting Point Malmø (2008) - image 4


In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!